Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
156 »Straalende Varme«. med samme Hastighed som Lyset: Varmen straaler gennem Rum- met paa lignende Maade som Lyset og kan som dette samles med Hulspejle (Brandspejle) og Linser (Brændglas). Dette har man vidst fra Oldtiden (jfr. I §§ 89 og 94). Della Porta nævner det i sine Skrifter, men bemærker tillige, at »Kulde« ogsaa tilbagekastes af et Spejl. Han gaar imidlertid ikke nøjere ind paa denne Sag, men derimod gjorde Acc. del Cimento et interessant Forsøg over »Kuldestraaling«. Akademikerne opstillede en Isblok paa 500 Pund i betydelig Afstand fra et Hulspejl, i hvis Brændpunkt de anbragte et af deres fintmærkende Termometre, som øjeblikkelig sank meget betydeligt. De undersøgte da, om Termometrets Fald skyldtes, at det stod i Nærheden af Isblokken, og skød derfor en Skærm ind mellem Ter- mometret og Spejlet. Men dette havde tilfølge, at Termometret straks steg til den omgivende Lufts Varmegrad. Det var altsaa ikke Isens direkte Virkning, der gjorde sig gældende; kun naar Hulspejlet samlede »Kuldestraalerne« fra Isen paa Termometer- kuglen, blev denne afkølet. Paa lignende Maade erkendte de florentinske Akademikere ogsaa Udstraaling af Varme fra ophedede Legemer. § 126. Udtrykket »straalende Varme« er ikke gammelt; det er indført af den svenske Kemiker Carl Wilhelm Scheele, som brugte det i sit Skrift »Om Lys og Ild«, der udkom 1778. Scheele gør skarpt Skel mellem den Varme, der følger med den opstigende Luftstrøm over et Baal, og den Varme, som straaler ud fra Baalet i alle Retninger, og som man mærker, naar man vender Ansigtet hen imod det. Han iagttog nemlig, at den »straalende Varme« ikke hidrørte fra Luftens Opvarmning, ti selv om der gik en kold Luftstrøm mellem Baalet og Ansigtet, følte dette Straalevarmen med usvækket Kraft. Scheele undersøgte nu, om den »straalende Varme« skyldtes Lyset fra Baalet. Han samlede først den »straalende Varme« ved Hjælp af et Hulspejl, men indskød dernæst mellem dette og Baalet en klar Glasskive og iagttog, at Lysstraalerne fra Baalet ligesom før bleve samlede af Hulspejlet, men i Straalernes Foreningspunkt var der nu kun en umærkelig Varme, medens der, før Glasskiven blev indskudt, havde været en stærk Varme. Scheele sluttede heraf, at Glasset havde indsuget den »straalende Varme«, men