Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
»Straalende Varme«.
med samme Hastighed som Lyset: Varmen straaler gennem Rum-
met paa lignende Maade som Lyset og kan som dette samles med
Hulspejle (Brandspejle) og Linser (Brændglas). Dette har man vidst
fra Oldtiden (jfr. I §§ 89 og 94). Della Porta nævner det i sine
Skrifter, men bemærker tillige, at »Kulde« ogsaa tilbagekastes af
et Spejl. Han gaar imidlertid ikke nøjere ind paa denne Sag,
men derimod gjorde Acc. del Cimento et interessant Forsøg over
»Kuldestraaling«.
Akademikerne opstillede en Isblok paa 500 Pund i betydelig
Afstand fra et Hulspejl, i hvis Brændpunkt de anbragte et af deres
fintmærkende Termometre, som øjeblikkelig sank meget betydeligt.
De undersøgte da, om Termometrets Fald skyldtes, at det stod i
Nærheden af Isblokken, og skød derfor en Skærm ind mellem Ter-
mometret og Spejlet. Men dette havde tilfølge, at Termometret
straks steg til den omgivende Lufts Varmegrad. Det var altsaa
ikke Isens direkte Virkning, der gjorde sig gældende; kun naar
Hulspejlet samlede »Kuldestraalerne« fra Isen paa Termometer-
kuglen, blev denne afkølet.
Paa lignende Maade erkendte de florentinske Akademikere
ogsaa Udstraaling af Varme fra ophedede Legemer.
§ 126. Udtrykket »straalende Varme« er ikke gammelt; det
er indført af den svenske Kemiker Carl Wilhelm Scheele, som
brugte det i sit Skrift »Om Lys og Ild«, der udkom 1778. Scheele
gør skarpt Skel mellem den Varme, der følger med den opstigende
Luftstrøm over et Baal, og den Varme, som straaler ud fra Baalet
i alle Retninger, og som man mærker, naar man vender Ansigtet
hen imod det. Han iagttog nemlig, at den »straalende Varme«
ikke hidrørte fra Luftens Opvarmning, ti selv om der gik en kold
Luftstrøm mellem Baalet og Ansigtet, følte dette Straalevarmen
med usvækket Kraft.
Scheele undersøgte nu, om den »straalende Varme« skyldtes
Lyset fra Baalet. Han samlede først den »straalende Varme« ved
Hjælp af et Hulspejl, men indskød dernæst mellem dette og Baalet
en klar Glasskive og iagttog, at Lysstraalerne fra Baalet ligesom
før bleve samlede af Hulspejlet, men i Straalernes Foreningspunkt
var der nu kun en umærkelig Varme, medens der, før Glasskiven
blev indskudt, havde været en stærk Varme. Scheele sluttede
heraf, at Glasset havde indsuget den »straalende Varme«, men