Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

162 Udstraaling. iagt- 100. 98. 90. 85. 20. 19. 15. 12. Fig. 122. Rumfords Differentialtermometer. Hvad enten Talen er om Leslies eller om Rumfords DifTeren- tialtermometer, gælder det, at de begge egne sig særlig godt til Undersøgelse af Straalevarmen, idet de ikke, saaledes som almin- delige Termometre, forandre sig efter Luftens Varmegrad, som virker ens paa begge Kugler, men først give Udslag, naar den ene Kugte (som udsættes for Varmestraalerne) opvarmes mere end den anden. Ikke heller paavirkes de af Lufttrykket. Leslie lod nu Straalerne fra de forskellig beklædte Tærning- sider falde paa Differentialtermometrets ene Kugle og fandt følgende Tal for Udstraalingen fra nedennævnte Legemer, idet Straale- mængderne i de enkelte Tilfælde ville forholde sig som de tagne Temperaturforhøjelser paa Differentialtermometret: Kønrøg................. Papir.................. Krownglas.............. Is..................... Kviksølv............... Blankt Bly............. Poleret Jærn........... Tin, Sølv, Kobber, Guld Senere har Melloni (§ 134) med finere Instrumenter (§ 137) gentaget Leslies Forsøg og fundet lignende Værdier. Saaledes iagttog han, idet han satte Kønrøgs Udstraaling lig 100, at Udstraalingen fra blanke Metalflader var 12 (for blankt Sølv er Udstraalingen dog kun 3, fra Guldblad 4), fra Blyhvidt (en Maler- farve) 100, fra Shellak 72. Metallers Udstraaling er i høj Grad afhængig af, hvorledes Overfladen er behandlet. Sølv udfældet paa en Kobberplade ud- straaler 5,3, valset Sølv udstraaler 3 og poleret Sølv kun 2,r Jo tættere det yderste Lag bliver, og jo jævnere (blankere) Overfladen bliver ved Hamring eller Polering, des mindre er Udstraalingen. Vil man skærme et Legeme mod at tabe Varme ved Straaling, maa man omgive det med blankt poleret Metal (jfr. § 53). En ridset Overflade udstraaler betydelig mere end en blank poleret. § 131. Det har aabenbart sin Interesse at vide, hvor tykt