Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Udstraaling i forskellige Retninger. 165 saa stor en Varmemængde som det andet, da kan Ligevægten ikke finde Sted, med mindre det første Legeme indsuger Varmen dob- belt saa stærkt som det andet. Af Straalingsligevægten kan tillige udledes en Lov, der an- giver Udstraalingens Størrelse i forskellige Retninger fra den straa- lende Flade. Lad F og Ft være to lige varme Flader af samme Stof, som ere i Straalingsligevægt. Straalerne fra F til Fx maa da nødvendigvis medføre samme Varmemængde som Straalerne fra Fr til i modsat Fald vilde nemlig Fladen F enten afgive eller modtage mere Var- me, end den modtager fraJ1,. Fig. 125. Udstraalingen er bestemt af Straale- knippets Tværsnit. og Ligevægten vilde saaledes være forstyrret. Fladen Fx er imidlertid større end F, men medens Straalerne udgaa vinkelret fra F, gaa Straalerne i en skraa Retning fra Fx, og det ovenfor sagte fører altsaa til den Slutning, at Udstraalingen er større vinkelret ud fra Fladen end i en hvilkensomhelst skraa Retning. Figuren viser, at Straaleknippet fra J’har samme Tvær- snit som Straaleknippet fra F^ og man kan derfor sige, at Ud- straalingen i en vilkaarlig Retning angives ved Tvær- snittet i det Straaleknippe, som gaar i denne Retning. Udstraalingsloven er allerede udtalt af Lambert (§ 127), men først Leslie godtgjorde dens Rigtighed ved Forsøg. Han opstillede sin Tærning bag en Skærm, hvori der var en Spalte, som Straalerne trængte igennem, hvorefter de paa sædvanlig Maade bleve samlede af et Hulspejl paa Differentialtermometret.