Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

164 Ritchies Forsøg. have stor Udstraalingsevne, have ogsaa stor Indsugningsevne, og at Stoffer med lille Udstraaling kun indsuge en ringe Del af Straale- varmen. William Ritchie (død 1837), der først var Præst, men siden blev Professor i Fysik ved »Royal Institution«, viste 1833 ved føl- gende smukke Forsøg, at Udstraalings- og Indsugningsevnen ere lige store for samme Stof. G G' er et Differentialtermometer, hvis Kugler ere erstattede med de to flade Cylindre G G‘. Midt imel- lem disse er der stillet en Cylinder EJE', som er fyldt med varmt Vand, og hvis Endeflader Fig. 124. Ritchies Forsøg. ere lige store med Gs og G's. Fladen E er af blankt Metal, medens Fladen G er sværtet med Sod, hvilket ogsaa er Til- fældet med Fladen E‘, hvorimod G' ligesom E er blankt poleret. Det viste sig, atVæd- sken i Differentialtermo- metret aldeles ikke flyt- tede sig, og deraf følger, at begge Beholderne G og G‘ blive opvarmede lige meget, altsaa mod- tage samme Varmemæng- de. Dette kan imidlertid kun finde Sted, naar For- holdet mellem Udstraalingen fra den blanke og fra den sværtede Flade er det samme som Forholdet mellem Indsugningen i disse Flader. Sættes Udstraalingen fra den sorte Flade til 100, og reg- ner man, at Udstraalingen fra den blanke Flade er deraf (jfr. § 130), saa maa aabenbart ogsaa Indsugningen i den sorte Flade være 8 Gange saa stor som Indsugningen i den blanke, naar G og G‘ modtage lige store Varmemængder. § 133. Denne Lov om Forholdet mellem Udstraaling og Ind- sugning er en simpel Følge af Sætningen om Straalingsligevægten. Stilles nemlig to lige varme Legemer med jævnløbende og plane Flader overfor hinanden, og det ene Legeme udstraaler dobbelt