Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

174 Gennemstraalelighed. Straaler fra Straalerne gik gennem en Plade paa S « 2,e Millimeters Tykkelse af: g § Stensalt, klart og farveløst............... 92 Spejlglas, — — 39 Røgtopas, klar men brun.................... 37 Is, klar og farveløs (2 Millim. Tykkelse) 6 92 92 24 6 28 6 0 0 Vædskers Gennemstraalelighed bestemte han ogsaa, men maatte indeslutte Vædsken mellem Glasplader, og derfor kunde han kun anvende Locatellis Lampe, idet Straalerne fra de andre Kilder i for høj Grad bleve indsugede af Glasset. Vædskelagets Tykkelse var 9,2 Millimeter. Svovlkulstof, farveløst..................... 63 Klorsvovl, stærkt rødbrunt.................. 63 Terpentinolie, farveløs..................... 31 Destilleret Vand............................ 11 Disse Maalinger vise overmaade tydelig, at Gennemsigtighed og Gennemstraalelighed for Varmestraaler i Almindelighed ingen- lunde følges ad. Klart Glas og fuldstændig gennemsigtig Is lade slet ingen Straaler fra den mindst varme Straalekilde passere, og paa den anden Side er det mørkebrune Klorsvovl langt mere gen- nemstraaleligt end det klare, farveløse Vand. Melloni fandt kun et Legeme, nemlig Stensalt, som er lige gennemstraaleligt for de for- skellige Varmestraaler; hvad enten disse udsendtes fra en lysende eller en mørk Varmekilde, gik der 92 Procent af dem gennem Stensaltpladen. Foruden Stensalt, der bestaar af Grundstofferne Klor og Natrium, findes et andet af Klor og Kalium sammensat Salt, Sylvin, der ligeledes har hvid »Varmefarve« (o: lader i lige Mængde alle Varmestraaler passere). I Reglen ere forøvrigt de klare og farveløse Legemer mest gennemstraalelige for de »var- meste« Straaler (som brydes stærkt), mindre for de »koldere« (som brydes svagere). Men Gennemstraaleligheden er ulige for de for- skellige Straaler. Maalingerne viste, at Legemet udvælger sig fortrinsvis bestemte Straaler, som det indsuger, ganske som grønt