Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Det første Termometer. 11 Udvidelsens Størrelse. Hans Fremgangsmaade falder paa det nær- meste sammen med Cornelius Drebbels (1572—1634), hvis Skrift om denne Sag udkom 1604. Drebbel brugte til sit Forsøg en pæreformet Metalbeholder med en bøjet Hals, hvis Mund anbragtes under Vand (Fig. 7). Beholderen blev nu opvarmet, Luften udvidede sig og steg i Bobler op af Vandet. Fik Beholderen derefter Lov at afkøle sig, trak den tilbageblevne Luft sig sammen, og Vandet blev draget med ind gennem Halsen, hvor det indtog den uddrevne Lufts Plads. Jo stærkere Opvarmningen var, des mere Luft blev der dreven ud, og des mere Vand gik under Afkølingen ind i Beholderen. Saaledes kunde ogsaa Porta maale, hvor stor Luftens Udvidelse havde været. Disse Forsøg vise egentlig kun, at Porta og Drebbel have læst Hero. Med Urette har man villet tillægge Drebbel Æren for at have fremsat Tanken om at bruge Luf- tens Udvidelse til at bestemme dens Varmegrad. Æren forat have gjort dette Skridt, hvorved Grunden til vort nuværende Kendskab til Var- mefænomenerne blev lagt, tilhører ubestridelig Galilei (I § 138), om end det maaske er gaaet med denne geniale Tanke, som det saa Fig. 7. Drebbels Apparat. ofte er Tilfældet med store Opdagelser, at flere omtrent samtidig ere komne til den ved at sysle med beslægtede Arbejder. § 10. Da Galilei 1592 blev Professor i Padua, var han op- taget af at studere Hero, hvad man kan se af hans Breve. Rime- ligvis har han under Læsningen faaet Ideen til Termometret. Hans Elev og Biograf Viviani fortæller, at i Slutningen af Aaret 1592 fandt Galilei Termometret, et Glas med Luft og Vand, som skulde tjene til at iagttage ulige og foranderlige Varmegrader. Skønt Ga- lilei ikke selv omtaler denne vigtige Opdagelse i sine Skrifter, ved vi dog, at han har anvendt Termometret, medens han var i Padua. Pater Castelli (I § 232) oplyser nemlig i et Brev, at han 1603 har set Galilei gøre følgende Forsøg: Han tog en Glaskugle paa et Hønse- ægs Størrelse, hvortil der var smeltet et Glasrør, en halv Alen langt og saa vidt som et Halmstraa: han tog Glaskuglen mellem sine