Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
Faste Legemers Varmeledning.
selvfølgelig vil en claarlig Leder kun føre en mindre Varmemængde
ud i Stangen, altsaa give Termometrene en lavere Stand.
At gaa nøjere ind paa Varmeledningsforsøgene lader sig ikke
gøre uden Matematikkens Hjælp, men det anførte vil være til-
strækkelig til at vise, at Lamberts Anvisning paa den stationære
Tilstand har gjort det muligt ved »rene« Forsøg at maale Led-
ningsevnen sammenli gningsvis for Stænger af forskellige Metaller.
Ved nyere Forsøg ere Kviksølvtermometrene i Biots Forsøg
erstattede af de langt mere fintmærkende termoelektriske Elementer
(jfr. § 135). Vor Landsmand L. Lorenz (1829—91) har udført
en Række herhen hørende Maalinger, der høre til de ypperste.
Idet Varmeledningsevnen for 'Sølv sættes lig 100, har man fundet følgende Tal:
Kobber 74 Jærn 12
Guld 53 Bly 9
Messing 23 Platin 9
Zink 19 Vismut 2
Tin 15
Faste Legemer lede Varmen bedre end Vædsker og Luftarter,
og blandt de faste Legemer ere igen Metallerne de bedste Varme-
ledere; enkelte Krystaller, saasom Bjærgkrystal og Stensalt, lede
dog Varmen lige saa godt som Bly. — Træ, Straa, Silke, Uld (og
i det hele organiske Stoffer), Glas og Porcellain høre til de daar-
ligste Ledere. Det er derfor, at Glas let springer, naar det
pludselig opvarmes paa den ene Side; den opvarmede Del ud-
vider sig nemlig betydelig, inden Varmen ledes til Nabodelene,
og derved opstaar en Spænding, som bøjer og altsaa sprænger
Glasset.
§ 149. Til Sammenligning af Vædskers Varmeledningsevne
har Professor C. Christiansen i København (1881) konstrueret
et Apparat, hvormed flere andre Fysikere siden have udført mange
Maalinger. Christiansen undgaar ved sin Fremgangsmaade, at Op-
varmningen afVædsken fremkalder Strømninger i den, og han be-
nytter sig af en stationær Varmetilstand paa lignende Maade som
Biot ved Maaling af Metalstængers Varmeledningsevne.
I Christiansens Apparat (Pig. 135) findes 3 Kobberplnder.
I, II og HI, som holdes adskilte ved Glasstumper. Lad os antage,
at der er samme Afstand mellem I og II, som mellem II og III.