Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

184 Faste Legemers Varmeledning. selvfølgelig vil en claarlig Leder kun føre en mindre Varmemængde ud i Stangen, altsaa give Termometrene en lavere Stand. At gaa nøjere ind paa Varmeledningsforsøgene lader sig ikke gøre uden Matematikkens Hjælp, men det anførte vil være til- strækkelig til at vise, at Lamberts Anvisning paa den stationære Tilstand har gjort det muligt ved »rene« Forsøg at maale Led- ningsevnen sammenli gningsvis for Stænger af forskellige Metaller. Ved nyere Forsøg ere Kviksølvtermometrene i Biots Forsøg erstattede af de langt mere fintmærkende termoelektriske Elementer (jfr. § 135). Vor Landsmand L. Lorenz (1829—91) har udført en Række herhen hørende Maalinger, der høre til de ypperste. Idet Varmeledningsevnen for 'Sølv sættes lig 100, har man fundet følgende Tal: Kobber 74 Jærn 12 Guld 53 Bly 9 Messing 23 Platin 9 Zink 19 Vismut 2 Tin 15 Faste Legemer lede Varmen bedre end Vædsker og Luftarter, og blandt de faste Legemer ere igen Metallerne de bedste Varme- ledere; enkelte Krystaller, saasom Bjærgkrystal og Stensalt, lede dog Varmen lige saa godt som Bly. — Træ, Straa, Silke, Uld (og i det hele organiske Stoffer), Glas og Porcellain høre til de daar- ligste Ledere. Det er derfor, at Glas let springer, naar det pludselig opvarmes paa den ene Side; den opvarmede Del ud- vider sig nemlig betydelig, inden Varmen ledes til Nabodelene, og derved opstaar en Spænding, som bøjer og altsaa sprænger Glasset. § 149. Til Sammenligning af Vædskers Varmeledningsevne har Professor C. Christiansen i København (1881) konstrueret et Apparat, hvormed flere andre Fysikere siden have udført mange Maalinger. Christiansen undgaar ved sin Fremgangsmaade, at Op- varmningen afVædsken fremkalder Strømninger i den, og han be- nytter sig af en stationær Varmetilstand paa lignende Maade som Biot ved Maaling af Metalstængers Varmeledningsevne. I Christiansens Apparat (Pig. 135) findes 3 Kobberplnder. I, II og HI, som holdes adskilte ved Glasstumper. Lad os antage, at der er samme Afstand mellem I og II, som mellem II og III.