Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Biots Forsøg. 183 franske Fysiker Jean Baptist Biot (1774—1862) en Afhandling om denne Sag, hvori han gjorde Rede for en Række Forsøg, hvorved han havde bestemt Varmefordelingen i Stangen, naar den stationære Tilstand var naaet. Hans Apparat ses paa Fig. 134. AB er Metalstangen, der skal undersøges; den ene Ende (A) af Stangen er vinkelbø.jet og dyppet ned i en Skaal med Kviksølv, der holdes opvarmet til en bestemt Temperatur ved Hjælp af en Lampe, som er stillet under Skaalen. En Skærm S hindrer Straa- ling fra Varmeapparatet til den øvrige Del af Stangen, hvori der i lige store Afstande er anbragt en Række fine Termometre, som staa i smaa Huller fyldte med Kviksølv. — Da den stationære Varmetilstand (efter 10 Timers Forløb) var naaet, stod Termome- trene. som Figuren antyder, og Biot sammenlignede nu de efter hinanden følgende Termometres Stand og fandt, at overalt i Stan- gen steg Temperaturen efter en bestemt Regel. Stangens »Tem- peraturkurve« (den punkterede Linie paa Figuren) giver saaledes Besked om Varmetilstanden i ethvert af Stangens Tværsnit. § 148. Hvad her er sagt, gælder for alle Metalstænger i den stationære Tilstand; men holdes Kviksølvbadet og dermed Metal- stangens Ende ved samme Varmegrad under Forsøg med ens- dannede Stænger af forskellige Metaller, ville Termometrene, naar den stationære Tilstand er naaet. angive ulige »Temperaturkurver« for de forskellige Metaller. fr Stangen nemlig i den ofte nævnte stationære Varmetilstand. da maa al den Varme, der fra Kviksølvbadet ledes ud i Stangen, tabes til Omgivelserne, ved Straaling og ved Ledning til Luften. Indretter man sig nu saaledes, at Stængerne af de forskellige Me- taller alle have samme Form og lige store Overflader, og forsølver disse, saa frembyde de samme Betingelser for den ydre Bortled- ning af Varmen. Og det er da indlysende, at er der en ulige god indre Ledning i de forskellige Metaller, vil dette give sig tilkende derved, at der bliver en stærkere Temperaturforskel ud ad Stan- gen. naar denne er en daarlig Varmeleder, end naar Stangen er en god Varmeleder. Tænker man sig nemlig, at Termometrene viste aldeles ens paa alle Metalstænger, saa vilde den ydre Led- ning føre samme Varmemængde bort fra de forskellige Stænger, og der maatte da ledes lige meget Varme ud i alle Stænger, o: de ledede alle Varmen lige godt. — En Ulighed i Varmeledningsevnen maa derfor føre til en Ulighed i Termometrenes Angivelser, og