Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

182 Den «stationære" Tilstand. Midler, hvormed det maalende Forsøg skal udføres. M. H. t. Varme- ledningen har Lambert (jfr. § 127) i sit Skrift fra 1778 udtalt sig overmaade klart om, hvad der sker, naar en Jærnstangs ene Ende lægges i Ilden. Han skriver: Stangen bliver altsaa kun ophedet ved dens ene Ende. Men Varmen gaar efterhaanden ogsaa ud i de fjernere Dele af Stangen og derfra over i Luften (ved Straaling og ved Ledning til Luften). Har Flammen brændt tilstrækkelig længe med samme Styrke, saa har hver Del af Stangen faaet sin bestemte Varmegrad, idet enhver Del af Stangen nu modtager en nøjagtig lige saa stor Varmemængde fra den Nabodel. der ligger Fig. 184. Biots Maaling af Metalstængers Varmeledning. nærmere Flammen, som den afgiver til den modsat liggende Nabo- del og til den omgivende Luft.<' Denne Udtalelse af Lambert er selvfølgelig ikke et Udtryk for en Erfaring, han har gjort, men er en ren logisk Slutning. Stangen maa komme i en stationær Varmetilstand. Opvarmningen af de enkelte Dele kan nemlig kun naa en vis Størrelse: og naar den stationære Tilstand er naaet, da maa den Varmemængde, som en vilkaarlig Del af Stangen modtager, være lige stor med den Varmemængde, som denne Del i samme Tid afgiver dels til sin Nabodel dels til Luften — i mod- sat Fald vilde dens Varmegrad enten stige eller falde, altsaa Til- standen vilde ikke være stationær. Lamberts egne Forsøg over Varmeledningen have mindre Interesse, men 26 Aar sefiere. altsaa 1804. offentliggjorde den