Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
186 Lufts Varmeledning. alle kendte Fig. 136. Stefans Maaling af Lufts Ledningsevne. Med Undtagelse af Kviksølv ere alle Vædsker slette Varme- ledere, Vands Ledningsevne er saaledes ca. 450 Gange mindre end Kobbers. § 150. Er Vædskers Varmeledningsevne ringe, saa er Luft- arternes endnu mindre. Grev Rumford nærede den Anskuelse, at Vædsker slet ikke ledede Varmen, han kunde nemlig ikke paavise Ledningen: endnu vanskeligere er det at godtgøre ved Forsøg, at luftformige Legemer have Ledningsevne. Men nogen Ledningsevne maa ethvert Stof have, der kan lade sig opvarme, og dette kan Stoffer. Det lykkedes da ogsaa den franske Fysiker Malus i Aaret I860 at eftervise, at Brint ledede Varmen gennem sig. men først Østerrigeren Josef Stefan (1835—93), Professor ved Wiens Universitet, maalte Varmeledningens Størrelse for forskellige Luft- arter. Han benyttede hertil en Metalcylinder A (Fig. 136), der ved Røret B var forbunden med Glasrøret C, hvis aabne Ende dyppede ned i en Skaal D med Kviksølv. AB CD udgør altsaa et Lufttermometer; opvarmes Luften i A. drives Kviksølvet ud af C; og omvendt, afkøles A, trækker Kviksølvet sig op i C. A anbringes nu i en anden Metalcylinder E E. og gennem Hanerne 1 og 2 kan Rummet mellem A og EE fyldes med forskellige Luftarter eller pumpes lufttomt. Hele Apparatet, altsaa begge Metalcylin- drene med deres Indhold af Luft, blev, før Forsøget begyndte, opvarmet, og derefter sattes EE i Isvand og fik saa- ledes Temperaturen 0°. Der gik da en Varmestrøm fra A ud til E E. Luften i A afkølede sig. og Kviksølvet steg i Røret C. Ste- fan overbeviste sig om. at Varmestraalingen mellem A og EE ikke førte til en nævneværdig Varmeoverførelse, og u4s Varmetab skyld- tes derfor den mellem A og E E værende Lufts Ledning. Af Kvik- sølvets Bevægelse i C kunde han beregne Varmetabet og dermed Ledningens Størrelse, og saaledes fandt han. at atmosfærisk Luft leder ca. 30 Gange siettere end Vand eller ca. 13.500 Gange siettere end Kobber. De fleste Luftarter have en lignende lille Ledningsevne som atmosfærisk Luft, kun Brint leder Varmen betydelig bedre, nemlig omtrent 7 Gange saa godt. /