Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Varmeledningsevnen og Temperaturen. 187 Varmeledningsevnen er ikke nøjagtig den samme ved høje og lave Varmegrader. Har man f. Eks. en Kobberplade, hvis Overflade er 1 Kvadratcentimeter, og hvis Tykkelse er 1 Centi- meter, og holdes den ene Side af Pladen opvarmet til 1°G, me- dens den anden Side er 0°, da ledes der i 1 Sekund 0,7198 Gram- Varmeenhed gennem Pladen. Holdes den ene Side derimod opvarmet til 100° C, og den anden til 99 °C, gaar der 0,7226 Gram- Varmeenhed over i Sekundet. Varmeledningsevnen er altsaa større ved den højere Temperatur, og det samme gælder for alle andre undersøgte Stoffer, hvad enten disse ere faste, flydende eller luft- formige. § 151. I det daglige Liv forekomme en Mængde Tilfælde, hvor man ønsker at hindre Varmen i at ledes bort fra eller ind til bestemte Ting, og man indretter sig da i Overensstemmelse med Kendskabet til Legemernes Varmeled- ningsevne. Redskaber af Metal, f. Eks. Plove, Stryge- jærn, Loddebolte o. m. a., der ere udsatte for at afkøles eller opvarmes betydelig højere end Haandens Temperatur, forsynes med Træhaand- tag, saa at der i Kulden ikke ledes Varme fra Haanden over i Redskabet, og omvendt, naar dette er varmt, ikke Varme over i Haanden. Metals store Varmeledningsevne har Hum- Fig. 137. Flammen kan ikke komme over Nættet. phrey Davy (§ 123) anvendt ved Konstruktionen af sin berømte Sikkerhedslampe. Davy havde set. at en Flamme ikke kunde trænge gennem et Metalnæt, før dette blev glødende. Holdes Metalnættet ned paa Flammen (Fig. 137), ser det ud, som om Nættet skar Flammen af; Osen gaar gennem Nættet. men Flam- men kommer ikke over dette. Grunden hertil er, at Flammens Varme ledes saa hurtig ud i Nættet. at den brændbare Os afkøles under Antændelsestemperaturen og brænder altsaa ikke paa den anden Side af dette. Først naar Flammen har virket saa længe paa Nættet, at dette gløder, bliver Bortledningen af Varmen saa lille, at Flammen ogsaa dannes igennem og paa den anden Side af det, eller (om man vil) det varme Næt tænder den brændbare Os oven for. — Den samme Virkning af Metalnættet kan vises ved et smukt Forsøg med en Gasflamme. Man lader den utændte Gas strømme gennem Nættet og antænder den oven for dette (se Fig. 138), Elammen vil da ikke kunne gaa ned til Gasbrænderen.