Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmeledningsevnen og Temperaturen.
187
Varmeledningsevnen er ikke nøjagtig den samme ved høje
og lave Varmegrader. Har man f. Eks. en Kobberplade, hvis
Overflade er 1 Kvadratcentimeter, og hvis Tykkelse er 1 Centi-
meter, og holdes den ene Side af Pladen opvarmet til 1°G, me-
dens den anden Side er 0°, da ledes der i 1 Sekund 0,7198 Gram-
Varmeenhed gennem Pladen. Holdes den ene Side derimod
opvarmet til 100° C, og den anden til 99 °C, gaar der 0,7226 Gram-
Varmeenhed over i Sekundet. Varmeledningsevnen er altsaa større
ved den højere Temperatur, og det samme gælder for alle andre
undersøgte Stoffer, hvad enten disse ere faste, flydende eller luft-
formige.
§ 151. I det daglige Liv forekomme en Mængde Tilfælde,
hvor man ønsker at hindre Varmen i at ledes bort fra eller ind
til bestemte Ting, og man indretter sig da i Overensstemmelse
med Kendskabet til Legemernes Varmeled-
ningsevne.
Redskaber af Metal, f. Eks. Plove, Stryge-
jærn, Loddebolte o. m. a., der ere udsatte for
at afkøles eller opvarmes betydelig højere end
Haandens Temperatur, forsynes med Træhaand-
tag, saa at der i Kulden ikke ledes Varme fra
Haanden over i Redskabet, og omvendt, naar
dette er varmt, ikke Varme over i Haanden.
Metals store Varmeledningsevne har Hum-
Fig. 137. Flammen kan
ikke komme over Nættet.
phrey Davy (§ 123) anvendt ved Konstruktionen af sin berømte
Sikkerhedslampe. Davy havde set. at en Flamme ikke kunde
trænge gennem et Metalnæt, før dette blev glødende. Holdes
Metalnættet ned paa Flammen (Fig. 137), ser det ud, som om
Nættet skar Flammen af; Osen gaar gennem Nættet. men Flam-
men kommer ikke over dette. Grunden hertil er, at Flammens
Varme ledes saa hurtig ud i Nættet. at den brændbare Os afkøles
under Antændelsestemperaturen og brænder altsaa ikke paa den
anden Side af dette. Først naar Flammen har virket saa længe paa
Nættet, at dette gløder, bliver Bortledningen af Varmen saa lille,
at Flammen ogsaa dannes igennem og paa den anden Side af det,
eller (om man vil) det varme Næt tænder den brændbare Os oven
for. — Den samme Virkning af Metalnættet kan vises ved et smukt
Forsøg med en Gasflamme. Man lader den utændte Gas strømme
gennem Nættet og antænder den oven for dette (se Fig. 138),
Elammen vil da ikke kunne gaa ned til Gasbrænderen.