Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

188 Sikkerhedslampen. En Flamme, der brænder i et Hylster af Metalnæt. kan der- for uden Fare bringes ind i eksplosiv Luft, ti selv om denne træn- ger ind i Lampen og antændes, naaer Eksplosionen ikke uden for Nættet. ; Davy konstruerede en saadan Sikkerheds- ------- lampe (Fig. 139) til Brug ved Bjærgværksdrift. w' / Det lurnder nemlig, at der i Gruberne pludse- lig strømmer en eksplosiv Gas frem, og an- g tændes denne, sker Eksplosionen ofte med en JL saadan Kraft, at Gi'ubearbejderne dræbes. Store Ulykker ere foraarsagede ved denne Grubegas, men siden Sikkerhedslampen kom Fig. iss. Flammen kan frem’ have Arbejderne haft et Værn imod den. ikke komme under Nættet. I Reglen slukkes Davys Lampe ved Eks- plosionen indenfor Metalnættet, men er Eks- plosionen kun svag, holder Lampen sig brændende, Hylstret fyldes af den brændende Gas, og Nættet kommer til at gløde, hvis Lam- pen ikke i Tide flyttes. — George Stephen- son (§ 114) opfandt uafhængig af Davy en lignende Sikkerhedslampe, der havde det Fortrin, at den altid slukkedes af Eksplo- sionen og derfor var absolut farefri. I vore Dage bruge Bjærgværksarbej- derne elektriske Glødelamper, der ved sær- lige Indretninger yde stor Sikkerhed. (Her- om senere). § 152. Skal et Legeme skærmes mod at tabe sin Varme ved Ledning, maa det omgives med daarlige Varmeledere, og i Henhold til det foregaaende vil det være klart, at Legemet vilde være bedst skær- met ved at blive omgivet af et stillestaa- ende Luftlag. Dette opnaas tildels ved at dække Legemet med saadanne Stoffer, der Fig. 139. Davys Sikkerheds- lampe. have mange smaa med Luft fyldte Mellemrum, f. Eks. Straa, Avner, Savspaan eller Uld, hvor Luften, selv om den opvarmes, vanskelig kommer i Strømning. Unge Trær og Buske omvikles med Straa, for at Kulden ude fra ikke skal trænge ind i dem, og Mennesker klæde sig i Uld og lignende Stoffer, for at Legemets Varme ikke