Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Den røde Traad«. 201 Han gav sig da i Lag med et grundigt Studium af Fysik og Kemi, og ved at trænge nærmere ind i Kemien overraskedes han af at se, hvor klar man var over, at der er et fuldstændig bestemt Aarsagssammenhæng mellem de Stoffer, der »forsvinde«, og dem. der »opstaa«. Men i Fysikken er »den røde Traad« brudt paa tusende Steder, her har man Aarsag uden Virkning og Virkning uden Aarsag. Enhver vil f. Eks. indrømme, at en Bevægelse kan fortæres ved Gnidning, »og ethvert Skolebarn véd, at derved op- staar Varme; men Videnskaben nøjes med denne Kendsgerning og fremsætter med Resignation det Aksiom (Grundsætning), at Gnid- ningsvarmen er uforklarlig.« En langt naturligere Slutning vil man komme til ved at sige, at kan Bevægelse ikke blive til ingen- ting, og kan Varme ikke opstaa af intet, saa maa den Varme- mængde, der udvikles ved Gnidning, være ækvivalent med (have samme Værdi som) den Bevægelse, der blev brugt til at overvinde Gnidningsmodstanden. Det er en saadan Tankegang, Mayer vil indføre i Fysikken, overalt vil han have, at enhver Aarsag har sin Virkning og enhver Virkning sin Aarsag. Kemikerne anvende denne Betragtning paa Stoffernes Omraade: Maver fastslaar, at det samme gælder for. hvad vi i vore Dage kalde Energi (I § 181), men hvad han kaldte Kraft. § 164. Energier, mener han, ere Aarsager, og i en Kæde af Aarsager og Virkninger kan der aldrig fattes et Led eller en Del af et Led. Aarsagerne (o: Energierne) kunne derfor ikke til- intetgøres, hvorimod de kunne antage forskellige Former. En Aar- sag, der løfter en Byrde tilvejrs, er en Energi, dens Virkning, som bestaar i, at Byrden ligger højere end før, er ligeledes Energi. Vi kalde nu til Dags en saadan for Pladsenergi (jfr. I § 181). — Man vidste længe før Maver Besked om, at Pladsenergi kan om- sættes til Hastighedsenergi ved, at det løftede Legeme faar Lov at falde, og man var klar over, at den vundne Hastighedsenergi var lig den tabte Pladsenergi (I § 182); og omvendt, naar et Legeme kastes opad, saa tabes Hastighedsenergi, men der vindes til Gen- gæld en nøjagtig lige saa stor Pladsenergi. Mayer gør her op- mærksom paa, at man hyppig ser. at en Bevægelse (o: en Ha- stighedsenergi) forsvinder, uden at der fremkommer en anden Bevægelse eller Pladsenergi, og han spørger da, hvor Hastigheds- energien er blevet af, hvor dens Virkning er. Særlig eftertænker