Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Varme er Energi.
han det Tilfælde, hvor to Metalplader gnides mod hinanden. Be-
vægelsen forsvinder paa Grund af Gnidningsmodstanden, og den
eneste Virkning, der spores, er, at Pladerne blive varme. Han
maa derfor gøre den Slutning, at Hastighedsenergien (som er
en Aarsag) er omsat til Varme (der altsaa er Virkningen) paa
lignende Maacle, som Hastighedsenergi kan omsættes til. Plads-
energi. Varme er altsaa en Form for Energi.
For at vise den »naturlige« Sammenhæng mellem Plads-
energi, Hastighedsenergi og Varme skriver han: »Vi vide, at der
udvikles Varme, naar et Legemes enkelte Dele rykke nærmere
sammen (altsaa naar Legemet sammentrykkes): og hvad der saa-
ledes gælder for de mindste Massedele og deres mindste Mellem-
rum, det maa vel ogsaa gælde for store Masser og deres kendelige
Mellemrum. Naar f. Eks. en Sten falder, sker
der en virkelig Formindskelse i Jordlegemets
Rumfang (ti Stenen hører jo med til Jordlege-
met), og den Varme, der opstaar (ved Stenens
Fald mod Jorden), er da bestemt af Stenens
Vægt og Faldhøjde« (o: af Pladsenergien, som
ved Faldet omsætter sig til Hastighedsenergi).
Han har altsaa her Kæden: Pladsenergi—
Hastighedsenergi—Varme, hvor hvert Led er
Virkningen af det foregaaende og af samme
Kæden kan ogsaa tages i omvendt Orden, idet
Varmen gennem en Dampmaskine kan fremkalde Hastighedsenergi,
der ved at løfte en Byrde omsættes til Pladsenergi.
§ 165. Disse Tanker ere fremsatte i Mayers første Afhand-
ling fra 1842, hvori han ogsaa angiver, hvorledes man kan finde
Forholdet mellem Varme og Hastighedsenergi (eller Arbejde) ud-
trykt ved Tal.
Fig. 146 er en Tærning, hvis Hulrum er 1 Kubikmeter stort
og fyldt med Luft. Tærningens 5 Sider ere faste og ubevægelige,
medens den sjette og øverste Side er bevægelig; paa denne hviler
Lufttrykket, som (I § 234) er lig Vægten af en 0,76 Meter høj Kvik-
sølvsøjle. Tærningsiden er 1 Kvadratmeter, og Vægten, der trykker
derpaa, bliver det Antal Kilogram, som 0,76 Kubikmeter Kviksølv
vejer. Kviksølvets Vægtfylde (I § 204) er 13,6, o: 1 Kubikcenti-
meter Kviksølv vejer 13,ß Gram, og følgelig vejer 1 Kubikmeter
Fig. 146. Mayers før-
ste Beregning af
Varmens Arbejde.
Værdi som dette.