Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mayer og Jolly.
203
Kviksølv 13’6 = 13,600 Kilogram. Trykket paa Tær-
ningsiden bliver da: 13,600.0,76 ==* 10,336 Kilogram.
Opvarmes nu Luften i Tærningen 10 C, vil den bevægelige
Tærningside løftes ^273 Meter, fordi Luft udvider sig 7273
sit Rumfang ved 10 C Opvarmning (jfr. § 35). Men for at hæve
Tærningsiden maa Luften udføre et Arbejde, hvis Størrelse er Lut-
tens Tryk paa Fladen foldet med det Stykke, denne har bevæget
sig. Arbejdet bliver: 10,336.1/273 = ca- 37,s Kilogrammeter. Havde
den samme Luftmængde været indesluttet i en Tærning med 6 faste
og ubevægelige Sider, vilde der intet Arbejde udføres, selv om
Luften blev opvarmet, den vilde blot faa et højere Tryk, og der
kræves under disse Forhold ogsaa en mindre Varmemængde for
at opvarme den 1°C, nemlig omtrent 0,09 Kilogram-Varmeenhed
mindre (end hvis Luften havde kunnet udvide sig). Da Luften i
begge Tilfælde har faaet samme Temperaturforhøjelse, mener Mayer,
at den ved Udvidelsen forbrugte større Varmemængde er medgaaet
til det udførte Arbejde, eller med andre Ord, at O.o9 Kilogram-
Varmeenhed er omsat til ca. 37,8 Kilogrammeter. Dette svarer til,
at 1 Kilogram-Varmeenhed har samme Værdi som (ca.)
420 Kilogrammeter.
I Virkeligheden fandt Mayer ved sin Regning et lavere Tal
paa Grund af, at man den Gang ikke havde nøjagtige Maalinger
af Varmeforbruget ved Luftens Opvarmning.
§ 166. Blandt Fysikerne fandt Mayer liden eller ingen For-
staaelse, ja han kunde ikke en Gang faa sin Afhandling trykt i
Poggendorffs fysiske Tidsskrift. Hertil bidrog vel nok meget, at
hans hele Fremstilling udelukkende var grundet paa Sætningen om,
at Aarsag og Virkning ere uadskillelige, uden at han ved Forsøg
direkte godtgjorde Rigtigheden af denne Paastand. Da han mundt-
lig forhandlede med Fysikeren Jolly om sine Tanker, indvendte
denne, at hvis Mayer havde Ret, maatte Vandet blive varmt ved
at rystes. Mayer forstod, at Jollys Bemærkning var rigtig, og gik
bort uden at sige et Ord: men nogle Uger efter traadte han ind
til Jolly og sagde uden Indledning: »Det er ogsaa saaledes«.
Jolly havde helt glemt ham og blev meget forundret over denne
Tiltale, der faldt naturlig for Mayer, som i Mellemtiden alene havde
været optaget af at godtgøre, at Vandet varmede sig ved at blive
rystet.