Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Guerickes Lufttermometer. 13 i Løbet af 2 Pulsslag fik Vædsken ti] at synke 110 Inddelinger. Dette Resultat er dog ikke paalideligt, der kræves langt finere In- strumenter for at bestemme Maanevarmen; det er imidlertid interessant at se, hvorledes Sanctorius forstaar at benytte Termo- metret i forskellige Retninger. Galilei selv var saa optaget af sine astronomiske Opdagelser, at han ikke fik Tid til at arbejde med Termometret, men han har dog været opmærksom paa, at det var forbundet med store Van- skeligheder at faa to Termometre til at vise ens. I Virkeligheden kunne to forskellige Termometres Angivelser ikke sammenlignes. Dertil vilde nemlig fordres, at deres Form og Størrelse vare absolut ens, at de vare lavede af det samme Glas, at de indeholdt samme Luftmængde, og at man kendte Lufttrykket og kunde tage dette med i Beregning. § 12. Omkring i Europa kom Lufttermometre snart i Brug. Bl. a. fik ogsaa Otto v. Guericke et lavet, som han indrettede paa sin ejendommelige Maade. A (Fig. 10) er en hul Kobberkugle, hvorfra der gaar et syv Alen langt Kobberrør B C, der er for- bundet med et andet Kobberrør til en U-Form. Luften i Kuglen afspærres ved at helde Spiritus i Røret. Apparatet er nu et Luft- termometer. Opvarmes Kuglen, vil Luften udvide sig og trænge Vædsken op i det ydre Rør; omvendt naar Kuglen afkøles, da vil Luftens Rumfang formindskes, og Vædsken vil stige i det indre Rør. For at gøre Vædskens Bevægelser synlige anbragte Guericke i det ydre Rør en Svømmer, hvorfra en Snor gik op over en Tridse og bar som Modvægt en Engel, der med udstrakt Haand pegede paa en Skala med Indskrifter. Disse vare malede paa en Træ- kasse, der indesluttede det U-bøjede Rør. Det hele var anbragt paa en Mur mod Nord, hvor Solen aldrig skinnede. Her kunde Folk da faa Besked om Luftens Varmetilstand, idet Engelen pegede paa de forskellige Indskrifter, eftersom Temperaturen var. Selv- følgelig var Skalaen fra først af tilpasset efter Svømmerens Bevæ- gelser. Men Betydningen af de enkelte Dele af Skalaen var noget svævende. Guericke giver selv den Regel, at Engelen i den taagede kolde Natteluft skal vise omtrent paa Midten af Stangen, tor at opnaa en saadan Indstilling er der i Kobberkuglen en Hane H, hvorigennem man enten kan suge Luft ud eller pumpe Luft ind, til Vædsken i Røret kommer i en saadan Stilling, at Englen peger