Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

206 Coldings Forsøg. Kanonkugler og trukket hen ad Metalskinner. Slædens Meder ere belagte med Metalstænger c. svarende til Skinnerne. Disse saavel som Stængerne paa Mederne ligge i en Bane b af Pukkenholt og kunne frit udvide sig, idet de kun ere fastgjorte ved den ene Ende. Trækkes nu Slæden frem ved et Tov, som gaar over en Tridse og strammes af et Vægtlod, vil der altsaa opstaa Gnidning mellem Slædens Metalstænger og Skinnerne, og der udvikles Varme, som forlænger begge Sæt Stænger. Er Slæden trukket over hele Skinne- længden og altsaa skal føres tilbage, da løftes den over Banen ved at hæve Vangerne f til den punkterede Stilling (se Fig. 148), og Slæden er saaledes forandret til en Vogn, der paa sine 4 Hjul let føres tilbage paa f. Derpaa sænkes f\ Vognen bliver atter til en Slæde, som paany trækkes hen ad Skinnerne o. s. v. Colding havde indrettet sig saaledes, at han nøjagtig vidste, hvor mange Pundfods Arbejde, der medgik til at overvinde Gnidningen, og al' Metalstængernes Udvidelse, som han kunde maale med stor Fin- hed, beregnede han den frembragte Varmemængde. Selvfølgelig hører der til Forsøgsapparaternes Indretning og Brug mange Fi- nesser, som vi ikke her kunne omtale, men Hovedtrækkene vare som ovenfor antydet. 4 170. Som Resultat af 14 Forsøgsrækker fandt Colding: 1) at den udviklede Varmemængde voksede med det Arbejde, som medgik til at trække Slæden; 2) at denne Varmemængde var ganske uafhængig af, hvilket Metal Skinnerne og Mederens Belægning var af; 3) at der i Gennemsnit blev udviklet 1 Pund-Varmeenhed ved et Forbrug af 1185,4 Pundfods Arbejde. (Dette svarer til. at 1 Kilogram-Varmeenhed har samme Værdi som 372 Kilo- grammeters Arbejde). Colding paaviste altsaa ved sine Forsøg, at der var en ufor- anderlig Sammenhæng mellem mekanisk Arbejde og Varme: en bestemt Arbejdsmængde kan ved Gnidning omsættes til en lige saa bestemt Varmemængde. Og Colding søgte at maale Forholdet mellem Arbejdsenheden og Varmeenheden, eller, som det alminde- ligvis kaldes, Varmens mekaniske Ækvivalent, og selv om hans Maalinger gav en for lille Værdi af dette (det er ikke 372 Kilogrammeter, men nærmest 424), saa vise de dog, at han for- tjener at stilles Side om Side med Robert Mayer, naar de Mænd ■