Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

210 Joules Maaling af Ækvivalentet. løbe rundt uden nævneværdig Gnidningsmodstand, idet de hvile paa Friktionsrullerne d d, blive satte i Bevægelse af Lodderne e e, hvorfra Snore gaa op om Akslerne b b. Naar Forsøget skal begynde, frigøres Valsen f fra Akslen, idet Naglen s tages ud. Ved Hjælp af Haandtaget drejer man Valsen, saa at Lodderne ee hæves; s sættes atter i, man slipper Valsens Haandtag, Lodderne synke ned og dreje Akslen rundt. De to nævnte Jærnskiver gnide da mod hinanden, og der udvikles Varme, som gaar over i Kviksølvet. 20 Gange bleve Lodderne hævede, og 20 Gange udførtes det samme Gnidningsarbejde. Af Loddernes Vægt og Faldhøjde, der blev iagt- taget paa Maalestokkene kk, kunde det ud- førte Arbejde beregnes, og den udviklede Varmemængde fremgik af Kalorimetrets Kvik- sølvindhold og af Varmegradens Stigning. Joule varierede dette Forsøg ved at om- bytte de to gnidende Jærnskiver med Vinger paa Akslen, der passerede mellem Plader, som vare fæstede paa Kalorimetrets Inderflade (se Fig. 152). Drejes Akslen rundt, vil Vædsken (Vand eller Kviksølv) faa en meget foranderlig og uregelmæssig Bevægelse, den ene Vædske- del vil ikke følges med, men gnide mod sin Nabodel, o: der opstaar en livlig indre Gnid- ning, hvorved Vædsken opvarmes (jfr. Mayers Rystning af Vand § 166). Som Hovedresultat af alle sine lange og forskelligartede Forsøgsrækker fik Joule, at til 1 Kilo gra m- Varmeenhed svarede 424 Kilogrammeter, hvilke Veje han end gik til Energiens Omdannelse. § 174. Vi have nu set, at de tre geniale Mænd, Lægen Robert Mayer, Ingenieuren Golding og Bryggeren Joule, samtidig bleve grebne af Ideer om en nøjere og inderligere Sammenhæng mellem Naturvirksomhederne, end man indtil da havde erkendt. Mayer og Colding have begge tydelig og klart udtalt, at det var gennem vidererækkende og mere almindelige Betragtninger, de kom til det særlige Spørgsmaal om Forholdet mellem Arbejde og Varme. Man har bebrejdet dem, at de ikke opfattede dette be- stemte Spørgsmaal tilstrækkelig skarpt, men flød ud i filosofiske Fig. 152. Joules Kalorimeter.