Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mayer. Golding. Joule. Carnot.
211
Spekulationer. Joule derimod er man enig om at prise for hans
direkte og ædruelige Fremgangsmaade, han gaar straks til For-
søgene og gør sine Slutninger alene ud fra dem. I Virkeligheden
var dog ogsaa Joule besjælet af vidtrækkende Ideer, men de kom-
me sjælden til Orde; dog høres de gennem en Udtalelse som
denne, at »vi maa paa Forhaand kunne slutte, at en absolut Til-
intetgørelse af »levende Kraft« er umulig, ti det er absurd at
tænke, at den Kraft, Gud har nedlagt i Stoffet, lettere kan til-
intetgøres, end den kunde skabes ved Menneskers Virksomhed«.
Mayer, der ikke havde Uddannelse som Fysiker, magtede
ikke selv at tilrettelægge og udføre Forsøg, men benyttede sig
dog af forhaandenværende Forsøgsresultater for at godtgøre sine
Ideers Rigtighed om Sammenhængen mellem Arbejde og Varme.
Og overfor Colding maa enhver indrømme, at han gennem-
førte en eksperimental Undersøgelse af Spørgsmaalet.
Selvfølgelig er det en ufravigelig Regel for Naturforskningen,
at Forsøget er den højeste Autoritet, Accademia del Cimentos
Valgsprog »Provando e Riprovando« maa til alle Tider være
Naturforskningens, men Inspirationen har ogsaa sin berettigede
Plads her lige saavel som i al anden Aandsvirksomhed. — Den
store Opdager er ikke nødvendigvis en sprænglært og korrekt
Fagmand; man skal ikke, som en aandrig Forfatter har udtrykt
sig, forlange af Opdageren, at han skal være Fagfilister, og af den
ensidige Fagfilister skal man ikke vente Opdagelser, selv om han
er nok saa lærd.
§ 175. Der er ført en lang og bitter Strid om, hvem af de
3 Mænd, der først og bedst gjorde Rede for Sammenhængen mel-
lem Arbejde og Varme. En saadan Strid er frugtesløs. De arbej-
dede utvivlsomt hver for sig selvstændig, men vare naturligvis Børn
af’ samme Tid og inspirerede af den videnskabelige Udvikling, som
gik forud for dem. At Erkendelsen af det nævnte Sammenhæng
kom frem samtidig paa forskellige Steder, var til stor Lykke for
Videnskaben i sin Helhed, ti derved naaede det ny hurtig ud til
alle Nationer.
Skulde Prisen rækkes til en enkelt Mand, maatte det blive
til Carnot, ti hans efterladte i 1878 offentliggjorde Papirer (jfr. §
158) godtgøre, at han ikke blot som Rumford og Davy var naaet
til Erkendelse af, at Varmen ikke er et Stof, men han havde
endogsaa fundet en nogenlunde rigtig Værdi for Varmens mekaniske
14*