Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Mayer. Golding. Joule. Carnot. 211 Spekulationer. Joule derimod er man enig om at prise for hans direkte og ædruelige Fremgangsmaade, han gaar straks til For- søgene og gør sine Slutninger alene ud fra dem. I Virkeligheden var dog ogsaa Joule besjælet af vidtrækkende Ideer, men de kom- me sjælden til Orde; dog høres de gennem en Udtalelse som denne, at »vi maa paa Forhaand kunne slutte, at en absolut Til- intetgørelse af »levende Kraft« er umulig, ti det er absurd at tænke, at den Kraft, Gud har nedlagt i Stoffet, lettere kan til- intetgøres, end den kunde skabes ved Menneskers Virksomhed«. Mayer, der ikke havde Uddannelse som Fysiker, magtede ikke selv at tilrettelægge og udføre Forsøg, men benyttede sig dog af forhaandenværende Forsøgsresultater for at godtgøre sine Ideers Rigtighed om Sammenhængen mellem Arbejde og Varme. Og overfor Colding maa enhver indrømme, at han gennem- førte en eksperimental Undersøgelse af Spørgsmaalet. Selvfølgelig er det en ufravigelig Regel for Naturforskningen, at Forsøget er den højeste Autoritet, Accademia del Cimentos Valgsprog »Provando e Riprovando« maa til alle Tider være Naturforskningens, men Inspirationen har ogsaa sin berettigede Plads her lige saavel som i al anden Aandsvirksomhed. — Den store Opdager er ikke nødvendigvis en sprænglært og korrekt Fagmand; man skal ikke, som en aandrig Forfatter har udtrykt sig, forlange af Opdageren, at han skal være Fagfilister, og af den ensidige Fagfilister skal man ikke vente Opdagelser, selv om han er nok saa lærd. § 175. Der er ført en lang og bitter Strid om, hvem af de 3 Mænd, der først og bedst gjorde Rede for Sammenhængen mel- lem Arbejde og Varme. En saadan Strid er frugtesløs. De arbej- dede utvivlsomt hver for sig selvstændig, men vare naturligvis Børn af’ samme Tid og inspirerede af den videnskabelige Udvikling, som gik forud for dem. At Erkendelsen af det nævnte Sammenhæng kom frem samtidig paa forskellige Steder, var til stor Lykke for Videnskaben i sin Helhed, ti derved naaede det ny hurtig ud til alle Nationer. Skulde Prisen rækkes til en enkelt Mand, maatte det blive til Carnot, ti hans efterladte i 1878 offentliggjorde Papirer (jfr. § 158) godtgøre, at han ikke blot som Rumford og Davy var naaet til Erkendelse af, at Varmen ikke er et Stof, men han havde endogsaa fundet en nogenlunde rigtig Værdi for Varmens mekaniske 14*