Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Robert Mayer. 213 Akademiet en Skrivelse, hvori han hævdede, at han havde Prioritet paa Opdagelsen af Ækvivalentet. Joule svarede herpaa ved at henvise til sine Skrifter om denne Sag og oplyste, at han havde arbejdet ganske uafhængig af Maver og ved egne B'orsøg bestemt Ækvivalentet. Disse Prioritetsstridigheder, som fortsattes gennem mange Aar, forbittrede Mayer Tilværelsen. Han blev i Virkeligheden og- saa miskendt og maatte lide utrolig, fordi han i sine Skrifter viste, hvor meget han manglede i at være en velskolet Fysiker. Mod- gangen kuede ham delvis; han hengav sig til religiøse Grublerier med rasende Lidenskabelighed; han maatte have et Surrogat for den Anerkendelse, han sukkede efter, men som Samtiden nægtede ham. Hertil kom Familiesorg, og alt dette medførte en periodisk Hjærnesygdom, hvorfor han blev sendt til en Sindssygeanstalt, hvis Læger efter Mayers egen Mening ikke forstod hans Sygdom, men lagde ham i Spændetrøje. Han flyttedes til en anden Anstalt, hvor man lige saa lidt forstod hans Tilstand, men fortsatte med »alle optænkelige sjælelige Mishandlinger« (Mayers eget Udtryk). Disse Ophold paa Sindssygeanstalterne varede lx/2 Aar og kastede en Skygge over hele hans senere Liv; han vilde aldrig siden selv indrømme, at han havde været sindssyg, men vedblev til sin Død paa det stærkeste at fremholde den skammelige Behandling, som var bleven ham til Del af uforstandige Læger. I Halvtredserne, da Mayers Tanker fra forskellige Sider banede sig Vej og gjorde sig gældende, naaede man efterhaanden til at yde ham Oprejsning. 1857 udgav en Dr. Bohn i München en Afhandling om Kræfternes Uforgængelighed, hvori han tildeler Mayer Æren for at have givet Stødet til en hel ny Udvikling i Fysikken. Dr. Bohn fremhæver, at der i Mayers Afhandlinger er mange uklare Steder, men forklarer dette ved at nævne, at »Mayer fik den ulykkelige Lod at dø i et Galehus kort Tid efter, at hans Skrifter vare udkomne«. — Denne Meddelelse gik over i Dags- pressen og holdt sig levende paa enkelte Steder lige til Halvfjers- erne, skønt Mayer selv kom tilstede paa Naturforskermødet i Karls- ruhe 1858 og saaledes beviste sin Eksistens, ligesom han Aaret efter blev udnævnt til Æresdoktor ved Universitetet i Tübingen. Grunden til, at dette falske Rygte holdt sig saa længe, var dog først og fremmest, at det blev bekræftet i Poggendorffs berømte biografiske Leksikon, der udkom i 1863. Man ser heraf, hvor