Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Schotts lukkede Luftterm ometer. 15 den omgivende Luft. Opvarmes A, stiger Vædsken i det aabne Rør, og omvendt, hvis A afkøles. Schott ændrede dette Termometer saaledes, at det kom til at virke uafhængig af den ydre Lufts Tryk. Han tillukkede nemlig ogsaa Apparatets anden Gren. I denne Skikkelse (Fig. 12) har Termometret senere faaet Navn af Differentialtermometret, fordi det særlig egner sig til at maale Forskellen paa to Temperaturer. Opvarmes f. Eks. den øverste Kugle ved at udsættes for Sol- straaler, medens den nederste Kugle beholder den omgivende Lufts Varmegrad, vil Vædsken syn- ke i det lange Rør, og man faar et Maal for Opvarmningen uaf- hængig af Lufttrykket. Men ogsaa naar begge Kug- ler opvarmes eller afkøles lige me- get, vil Schotts Differentialtermo- meter give et Udslag. Luften i den nederste Kugle er nemlig sammen- trykket paa Grund af den høje Vædskesøjle og vil derfor udvide sig med større Kraft end Luften i den øverste Kugle. Dog er selv- følgelig Vædskens Forflyttelse ikke saa stor her, som i det aabne Ter- mometer. Foruden Schott have et Par andre Forskere i det 17de Aar- liundrede selvstændig foretaget den samme Forbedring af Galik Fig. 11. Det aabne Fig. 12. Schotts luk- Lufttermometer. kede Lufttermometer. is Lufttermometer. Siden kom Differentialtermometret til at spille en betydelig Rolle ved Under- søgelsen af Straalevarmen, men herom senere. § 14. Historien har ikke kunnet oplyse, hvem der først har opkastet Spørgsmaalet: mon ikke ogsaa Vædsker og faste Legemer udvide sig i Varmen. Galilei skrev ganske vist: »at i Henhold lil Filosofernes Udsagn er det godtgjort, at Varmens Egenskab er at