Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Det indre Arbejde ved Fordampning. 223 Vædskemolekylernes Svingning bliver saa kraftig, at den Sammen- hængskraft, der er imellem dem, overvindes, hvorved de blive fri i Forhold til hverandre. Foruden Sammenhængskraften maa det ydre Tryk, som virker paa Vædsken, og som stræber at holde Vædskemolekylerne sammen, overvindes. Derfor stiger Kogepunk- tet, naar det ydre Tryk bliver større,, og omvendt, Kogepunktet falder, naar Trykket bliver mindre (§ 82). At en Vædske koger, betyder derfor, at dens Molekyler have en saa stor Hastigheds- energi, at de trods Sammenhængskraft og ydre Tryk frigøre sig. For at dette kan ske, maa der udføres et betydeligt indre Arbejde, som svarer til det indre Arbejde, der var nødvendig, da det faste Legeme smeltede. Men det koster endnu mere Energi (eller Arbejde) at bringe en Vædske i luftformig Tilstand, end det koster at bringe et fast Legeme i flydende Tilstand. Til at for- dampe 1 Kgr. Vand, som er 100° C varmt, (bringe det i luftformig Tilstand) kræves ca. 540 Kilogram-Varmeenheder (§ 75), der have samme Værdi som 540.424 = 228960 Kilogrammeter. En »Heste- kraft« er 75 Kilogrammeters (480 Pundfods) Arbejde i 1 Sekund. Det indre Arbejde, som skal til for at omdanne 1 Kgr. Vand ved 100°C til Damp, er altsaa det, som en Hest kan udføre i 228960 : 75 — ca. 3053 Sekunder, eller i 50 Minutter og 53 Se- kunder. Gaar Dampen derimod over til Vædske, altsaa fortættes, da kommer det indre Arbejde frem paany, idet Molekylerne nu ud- føre det ved deres Sammenslutning; Arbejdet giver sig tilkende i den forøgede molekulære Bevægelse (Fortætningsvarmen). § 188. For Luftarternes Vedkommende er denne Teori om Molekylernes Bevægelse udviklet til stor Fuldkommenhed, bl. a. af Rudolph Clausius (§ 179). Men det ligger udenfor dette Værks Ramme at give en Fremstilling heraf, da dette kræver matematiske Udviklinger. Her skal kun nævnes et Par af de Resultater, som den »kinetiske Gasteori« fører til. Man tænker sig, at Gasmolekylerne (Luftmolekylerne) ere i uafbrudt Bevægelse, og at denne i Modsætning til den mole- kulære Bevægelse i faste og draabeflydende Legemer foregaar i rette Linier. Er Luften indesluttet i en Beholder, ville Mole- kylerne støde mod dennes Vægge, og da Stødene komme hurtig efter hverandre og i stort Antal samtidig, mærkes de som et stadig virkende Tryk. Sammenpresses Luften til det halve Rum-