Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det indre Arbejde ved Fordampning.
223
Vædskemolekylernes Svingning bliver saa kraftig, at den Sammen-
hængskraft, der er imellem dem, overvindes, hvorved de blive fri
i Forhold til hverandre. Foruden Sammenhængskraften maa det
ydre Tryk, som virker paa Vædsken, og som stræber at holde
Vædskemolekylerne sammen, overvindes. Derfor stiger Kogepunk-
tet, naar det ydre Tryk bliver større,, og omvendt, Kogepunktet
falder, naar Trykket bliver mindre (§ 82). At en Vædske koger,
betyder derfor, at dens Molekyler have en saa stor Hastigheds-
energi, at de trods Sammenhængskraft og ydre Tryk frigøre sig.
For at dette kan ske, maa der udføres et betydeligt indre
Arbejde, som svarer til det indre Arbejde, der var nødvendig, da
det faste Legeme smeltede. Men det koster endnu mere Energi
(eller Arbejde) at bringe en Vædske i luftformig Tilstand, end det
koster at bringe et fast Legeme i flydende Tilstand. Til at for-
dampe 1 Kgr. Vand, som er 100° C varmt, (bringe det i luftformig
Tilstand) kræves ca. 540 Kilogram-Varmeenheder (§ 75), der have
samme Værdi som 540.424 = 228960 Kilogrammeter. En »Heste-
kraft« er 75 Kilogrammeters (480 Pundfods) Arbejde i 1 Sekund.
Det indre Arbejde, som skal til for at omdanne 1 Kgr. Vand
ved 100°C til Damp, er altsaa det, som en Hest kan udføre i
228960 : 75 — ca. 3053 Sekunder, eller i 50 Minutter og 53 Se-
kunder.
Gaar Dampen derimod over til Vædske, altsaa fortættes, da
kommer det indre Arbejde frem paany, idet Molekylerne nu ud-
føre det ved deres Sammenslutning; Arbejdet giver sig tilkende i
den forøgede molekulære Bevægelse (Fortætningsvarmen).
§ 188. For Luftarternes Vedkommende er denne Teori om
Molekylernes Bevægelse udviklet til stor Fuldkommenhed, bl. a. af
Rudolph Clausius (§ 179). Men det ligger udenfor dette Værks
Ramme at give en Fremstilling heraf, da dette kræver matematiske
Udviklinger. Her skal kun nævnes et Par af de Resultater, som
den »kinetiske Gasteori« fører til.
Man tænker sig, at Gasmolekylerne (Luftmolekylerne) ere
i uafbrudt Bevægelse, og at denne i Modsætning til den mole-
kulære Bevægelse i faste og draabeflydende Legemer foregaar
i rette Linier. Er Luften indesluttet i en Beholder, ville Mole-
kylerne støde mod dennes Vægge, og da Stødene komme hurtig
efter hverandre og i stort Antal samtidig, mærkes de som et
stadig virkende Tryk. Sammenpresses Luften til det halve Rum-