Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

222 Damptryk. Temperaturen ikke forhøjes under Smeltningen. — For andre Legemer er Smeltevarmen (o: det indre Arbejde ved Smelt- ningen) mindre (§ 50). Gaar et Legeme derimod fra flydende til fast Tilstand, sker den samme molekulære Forandring i modsat Retning. Nu skal der ikke gøres et Arbejde paa Molekylerne, men nu udføre disse selv Arbejdet, der kommer frem som Varme, altsaa som molekulær Hastighedsenergi. § 186. Fra en Vædskes fri Overflade foregaar der Fordamp- ning (§ 55), og dette betyder, at Vædskens Molekyler komme i luftformig Tilstand. Saa længe de tilhøre Vædsken, bindes de til hverandre af en Sammenhængskraft, der ganske vist er meget mindre end Sammenhængskraften i de faste Legemer, men som dog er meget kendelig; der skal en vis Kraft til at rive Vædske- delene fra hverandre, og, overladte til sig selv, samle de sig til Draaber. Molekylerne i en Vædske ere imidlertid i Bevægelse paa lignende Maade som Molekylerne i et fast Legeme, de udføre Svingninger, hvis Form er bestemt af den molekulære Virkning af Nabodelene. I en fri Vædskeoverflade gøre særegne Forhold sig gældende, dér er nemlig det enkelte Molekyl ikke paa alle Sider omgivet afVædske; over det er der Luft (eller tomt Rum). Over- fladens Molekyler ville derfor faa en anden Svingning end Mole- kylerne nede i Vædsken, og de frigøre sig for Tiltrækningen fra de underliggende og bevæge sig op i Rummet ovenover. En saa- dan Løsrivelse af Molekyler fra Overfladen finder altid Sted, men selvfølgelig des hyppigere, jo livligere Svingningerne foregaa. Er Rummet over Vædsken begrænset, ville de løsslupne Molekyler støde mod Begrænsningen og ligesom elastiske Kugler kastes tilbage, saa Indfaldsvinkel bliver lig Udfaldsvinkel. Nogle af Molekylerne ville paa den Maade atter vende tilbage til Vædskeoverfladen og paany optages i Vædsken. Naar Forholdene ere bievne saadanne, at der optages lige saa mange Molekyler i Vædsken, som der løs- river sig fra Overfladen, er Tilstanden stationær, og Rummet over Vædsken er »mættet« med Damp (jfr. § 72). Denne udøver et Tryk paa Begrænsningen, og dette »Damptryk« hidrører fra Molekylernes Stød mod Væggene. § 187. Skal Dampdannelsen ikke alene ske i Overfladen, men ogsaa nede i Vædsken (det vil altsaa sige, at Vædsken koger, jfr. § 74), da maa dennes Temperatur bringes saa højt op, at