Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Det indre Arbejde ved Smeltning. 221 bringes ved lavere Temperatur, o: ved en mindre molekulær Hastighedsenergi. For Svovl har et forøget Tryk den modsatte Virkning. Svovlets Rumfang vil ogsaa formindskes, men dette medfører, at den molekulære Forandring vanskeligere kommer i Stand, men kræver en større molekulær Hastighedsenergi, o: Smelte- punktet maa ligge højere. — (Som man ser, er der paa dette Punkt en Vanskelighed m. H. t. den givne Forklaring om, at Smeltningen kommer i Stand ved, at Molekylerne frigøres i Forhold til hver- andre. Naar nemlig Isen ved at smelte trækker sig sammen til et mindre Rumfang, maa Molekylerne aabenbart komme hverandre nærmere; og dog skulle de have større indbyrdes Frihed. Denne Uoverensstemmelse berører imidlertid ikke selve den mekaniske Varmeteori. Vi kunne indse dette ved at tænke os følgende Kredsproces. I en Cylinder findes noget Vand og paa dette tryk- ker et Stempel, som vejer f. Eks. 1000 Pund. Vandet afkøles, fryser og udvider sig, idet Stemplet hæves. Dette tages af; der tilføres Varme, saa Isen smelter, og Vandet er altsaa 0°. Ved denne Kredsproces er der udført et Arbejde, idet Stemplet, som vejer 1000 Pund, er hævet. Men dette Arbejde har selvfølgelig kostet Varme, og derfor er der brugt mere Varme til at smelte Isen, end Vandet afgav, da det frøs til Is. Varmetilførslen er større end Varmetabet. Men tillige gælder det for enhver saadan Kredsproces, at den Temperatur, hvorved Varmen tilføres, maa være større end den Temperatur, Varmen gaar bort ved; Varmen skal have et »Fald« i Temperatur. Og da Varmen i dette Til- fælde tilføres ved 0°, maa den gaa bort ved en Temperatur under 0°, og dette betyder jo, at Isens Smeltepunkt laa under 0°. Alt- saa Trykket paa Vandet fik Smeltepunktet til at falde. — For Svovl, der udvider sig ved Smeltning, bliver Forholdet omvendt.) § 185. Hvad enten Smeltepunktet stiger eller falder ved forøget Tryk, kræver Smeltningen, Overgangen fra den faste til den flydende Tilstand, et betydeligt indre Arbejde, som ikke bestaar i at forhøje Molekylernes Hastighedsenergi, men som be- staar i at overvinde Sammenhængskraften i det faste Legeme. Dette indre Arbejde, som udføres af Varmen (naar da Smeltningen sker ved Varme), er overmaade stort. Til at smelte 1 Kilogram Is kræves ca. 80 Kilogram-Varmeenheder (§ 48), som svarer til 80.424 — 33920 Kilogrammeters Arbejde. At dette helt og holdent gaar med til den indre molekylære Forandring, ved man deraf, at