Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

220 Ydre og indre Arbejde. Tryk paa Legemet, f. Eks. Atmosfærens Tryk, maa Legemet ud- føre et Arbejde, naar det udvider sig; Legemets Overflade ska] nemlig bevæges mod et stadig virkende Tryk (jfr. § 165). Dette Arbejde kaldes det ydre; men der skal ogsaa udføres et indre Arbejde for at Udvidelsen kan komme i Stand. Molekylerne skulle jo i ny indbyrdes Stillinger, men de holdes sammen af Sammen- hængskraften, som altsaa maa overvindes, naar Molekylerne føres ud fra hverandre. Hertil medgaar da det indre Arbejde, som Varmen selvfølgelig ogsaa maa udføre. Dette »ydre« og »indre« Arbejde kræver dog for faste Legemers Vedkommende kun en forsvindende Del af den tilførte Varme, som iøvrigt faar sit Sæde i Molekylernes forøgede Hastighedsenergi. § 184. Fortsættes Opvarmningen og dermed Udvidelsen, naa Molekylerne en saadan Afstand fra hverandre, at Sammenhængs- kraften ikke længere kan binde dem til Svingninger omkring den faste Ligevægtsstilling. Baandet mellem de enkelte Molekyler eller Molekylgrupper slappes; Molekylerne virke vel endnu sammen- holdende paa hverandre, men dette hindrer ikke, at de forskyde sig i Forhold til hverandre. Den karakteristiske molekulære Til- stand for faste Legemer er ikke mere tilstede; Legemet har ikke længere en selvstændig Form; Molekylerne lejre sig efter Begræns- ningen uden om. Legemet gaar fra fast til flydende Tilstand. Overgangen sker, naar Molekylerne have faaet en vis indbyrdes Afstand, o: naar deres Svingninger have naaet en given Størrelse og Hastighed. Men de forskellige faste Legemer have ulige stor Sammenhængskraft og smelte derfor ikke ved samme molekulære Bevægelsestilstand. Derimod smelter det enkelte faste Legeme altid ved en og samme molekulære Bevægelsestilstand, og da denne er bestemt af Temperaturen, kan man udtrykke dette ved at sige, at et fast Legemes Smeltepunkt er konstant. Vi have imidlertid set, at Smeltepunktet forandrer sig efter det Tryk, der virker paa det faste Legeme. Is smelter saaledes (jfr. § 45) ved en Temperatur under 0°, naar den underkastes et stort Tryk, hvorimod Svovls Smeltepunkt stiger, naar Trykket for- øges (§ 46). Men dette hænger sammen med de Rumfangsændrin- ger, som finde Sted ved Smeltningen. Isen trækker sig sammen ved at smelte, Svovlet udvider sig derimod (§ 46). Et forøget Tryk paa Isen vil formindske dens Rumfang, og den molekulære For- andring, der er ensbetydende med Smeltningen, kan derfor tilveje-