Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Den mekaniske Varmeteori. 219 Ligesom Hero opfattede Opvarmningen som en Følge af, at Ilden (Varmen) trængte ind i Legemets Porer (§ 38), og ligesom Galilei i Overensstemmelse med sin Opfattelse af Sammenhængs- kraften mente, at Smeltningen kom i Stand ved, at Varmen helt fyldte Porerne (§ 39), saaledes sætter den mekaniske Varmeteori os i Stand til nærmere at udtale os om, hvad der foregaar ved Opvarmning, Smeltning og Fordampning. Dette forudsætter dog, at vi have dannet os en Forestilling om Legemers indre Bygning; herom vil der senere blive givet udførligere Besked, paa dette Sted maa følgende være tilstrækkeligt. Et fast Legeme best aar af Molekyler (Smaadele), der enkelt- vis eller i Grupper virke paa hverandre med en tiltrækkende Kraft (Sammenhængskraften). Molekylerne tænkes at være absolut faste, altsaa usammentrykkelige. Heraf følger, at Molekylerne i et saa- kaldet fast Legeme kunne ikke umiddelbart berøre hinanden, ti alle Legemer ere jo i mere eller mindre Grad sainmentrykkelige. Men Molekylerne i et fast Legeme have en vis Ligevægtsstilling; forandres nemlig deres indbyrdes Plads (ved at Legemet sammen- trykkes eller strækkes), saa søge de atter at komme tilbage til den oprindelige Stilling. Legemet vil atter indtage sin Form og sit Rumfang, med mindre Forandringerne have været saa store, at Molekylerne have faaet helt nye Ligevægtsstillinger. § 182. Imidlertid tænker man sig ikke, at Molekylerne i et fast Legeme ere i Ro; man tænker sig derimod, at de svinge frem og tilbage forbi (eller omkring) Ligevægtsstillingerne. Hvor hurtige og hvor store disse Svingninger ere, afhænger af, hvilken Varme- grad Legemet har. Eller rettere, Svingningernes Størrelse og Ha- stighed bestemme Temperaturen, da, som det ovenfor er sagt, Varmen i Legemet er ensbetydende med Molekylernes Bevægelse. — Opvarmes nu et fast Legeme, blive Molekylernes Svingninger livligere, baade større og hurtigere. Følenerverne faa et mere pirrende Indtryk ved at berøre Genstanden, vi dømme den til at være varmere; Følenerven modtager flere og stærkere Stød af de svingende Molekyler. Men en anden Følge af den forhøjede Be- vægelse bliver, at Molekylerne (i Reglen) svinge længere ud fra deres Ligevægtsstilling end før, saa Legemet tager mere Plads op; Legemet udvider sig ved Opvarmning. § 183. Ved denne Udvidelse kommer Varmen som oftest paa dobbelt Maade til at udføre et Arbejde. Hviler der udvendig et