Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den mekaniske Varmeteori.
219
Ligesom Hero opfattede Opvarmningen som en Følge af, at
Ilden (Varmen) trængte ind i Legemets Porer (§ 38), og ligesom
Galilei i Overensstemmelse med sin Opfattelse af Sammenhængs-
kraften mente, at Smeltningen kom i Stand ved, at Varmen helt
fyldte Porerne (§ 39), saaledes sætter den mekaniske Varmeteori
os i Stand til nærmere at udtale os om, hvad der foregaar ved
Opvarmning, Smeltning og Fordampning. Dette forudsætter dog,
at vi have dannet os en Forestilling om Legemers indre Bygning;
herom vil der senere blive givet udførligere Besked, paa dette Sted
maa følgende være tilstrækkeligt.
Et fast Legeme best aar af Molekyler (Smaadele), der enkelt-
vis eller i Grupper virke paa hverandre med en tiltrækkende Kraft
(Sammenhængskraften). Molekylerne tænkes at være absolut faste,
altsaa usammentrykkelige. Heraf følger, at Molekylerne i et saa-
kaldet fast Legeme kunne ikke umiddelbart berøre hinanden, ti
alle Legemer ere jo i mere eller mindre Grad sainmentrykkelige.
Men Molekylerne i et fast Legeme have en vis Ligevægtsstilling;
forandres nemlig deres indbyrdes Plads (ved at Legemet sammen-
trykkes eller strækkes), saa søge de atter at komme tilbage til den
oprindelige Stilling. Legemet vil atter indtage sin Form og sit
Rumfang, med mindre Forandringerne have været saa store, at
Molekylerne have faaet helt nye Ligevægtsstillinger.
§ 182. Imidlertid tænker man sig ikke, at Molekylerne i et
fast Legeme ere i Ro; man tænker sig derimod, at de svinge frem
og tilbage forbi (eller omkring) Ligevægtsstillingerne. Hvor hurtige
og hvor store disse Svingninger ere, afhænger af, hvilken Varme-
grad Legemet har. Eller rettere, Svingningernes Størrelse og Ha-
stighed bestemme Temperaturen, da, som det ovenfor er sagt,
Varmen i Legemet er ensbetydende med Molekylernes Bevægelse.
— Opvarmes nu et fast Legeme, blive Molekylernes Svingninger
livligere, baade større og hurtigere. Følenerverne faa et mere
pirrende Indtryk ved at berøre Genstanden, vi dømme den til at
være varmere; Følenerven modtager flere og stærkere Stød af de
svingende Molekyler. Men en anden Følge af den forhøjede Be-
vægelse bliver, at Molekylerne (i Reglen) svinge længere ud fra
deres Ligevægtsstilling end før, saa Legemet tager mere Plads op;
Legemet udvider sig ved Opvarmning.
§ 183. Ved denne Udvidelse kommer Varmen som oftest paa
dobbelt Maade til at udføre et Arbejde. Hviler der udvendig et