Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

MAGNETSTENEN. - RETNINGSNAALEN. OPDAGELSER OG ERKENDELSER INDTIL OMTRENT 1600. § 189. Malmene spillede en stor Rolle for Oldtidens Kultur- folk og vare Genstand for nøje Undersøgelser, ti af Malmene vandt de Metaller, som vare uundværlige baade i Freds- og i Krigstid, baade til den fredelige Syssels Arbejdsredskaber og til Krigens Værktøj, Vaaben. I særlig Grad have allerede langt tilbage i den forhistoriske Tid visse Jærnmalme tilvendt sig Opmærksomhed, idet de til- trække Jærn og jærnholdig Malm. De ældste græske Forfattere kendte en saadan tiltrækkende stenagtig Jærnmalm og kaldte den »Stenen« til Forskel fra almindelig Sten og Malm. Aristoteles fortæller, at Thales fra Milet mente, at »Stenen« havde en Sjæl, hvorfra Tiltrækningskraften udgik, ti kun det besjælede kan frem- bringe Bevægelse. I gamle græske Skrifter kaldes den mærkelige Malm ogsaa »Herkulesstenen«, hvilket Navn, man mener, skulde hentyde til dens hemmelighedsfulde, men mægtige Kraft, der end- ogsaa hersker over det uimodstaaelige Jærn. Senere ere disse Navne gaaede af Brug, og istedenfor blev den tiltrækkende Malm kaldet »Magnes« eller Magnetstenen, rime- ligvis fordi Malmen fandtes i rigelig Mængde ved Byen Magnesia i Lilleasien. § 190. Græske Filosofer og Digtere nævne Magnetstenen som noget af det mærkeligste, Naturen har at opvise; naar Filo- sofen skal have et Billede paa det uforstaaelige, eller naar Digte- ren skal have en Repræsentant for det vidunderlige, saa maa Magnetstenen gøre Tjeneste. Men forøvrigt havde Grækerne kun et meget overfladisk Kendskab til dens Egenskaber, alt. hvad de 15*