Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MAGNETSTENEN. - RETNINGSNAALEN.
OPDAGELSER OG ERKENDELSER INDTIL OMTRENT 1600.
§ 189. Malmene spillede en stor Rolle for Oldtidens Kultur-
folk og vare Genstand for nøje Undersøgelser, ti af Malmene vandt
de Metaller, som vare uundværlige baade i Freds- og i Krigstid,
baade til den fredelige Syssels Arbejdsredskaber og til Krigens
Værktøj, Vaaben.
I særlig Grad have allerede langt tilbage i den forhistoriske
Tid visse Jærnmalme tilvendt sig Opmærksomhed, idet de til-
trække Jærn og jærnholdig Malm. De ældste græske Forfattere
kendte en saadan tiltrækkende stenagtig Jærnmalm og kaldte den
»Stenen« til Forskel fra almindelig Sten og Malm. Aristoteles
fortæller, at Thales fra Milet mente, at »Stenen« havde en Sjæl,
hvorfra Tiltrækningskraften udgik, ti kun det besjælede kan frem-
bringe Bevægelse. I gamle græske Skrifter kaldes den mærkelige
Malm ogsaa »Herkulesstenen«, hvilket Navn, man mener, skulde
hentyde til dens hemmelighedsfulde, men mægtige Kraft, der end-
ogsaa hersker over det uimodstaaelige Jærn.
Senere ere disse Navne gaaede af Brug, og istedenfor blev
den tiltrækkende Malm kaldet »Magnes« eller Magnetstenen, rime-
ligvis fordi Malmen fandtes i rigelig Mængde ved Byen Magnesia
i Lilleasien.
§ 190. Græske Filosofer og Digtere nævne Magnetstenen
som noget af det mærkeligste, Naturen har at opvise; naar Filo-
sofen skal have et Billede paa det uforstaaelige, eller naar Digte-
ren skal have en Repræsentant for det vidunderlige, saa maa
Magnetstenen gøre Tjeneste. Men forøvrigt havde Grækerne kun
et meget overfladisk Kendskab til dens Egenskaber, alt. hvad de
15*