Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
238 William Gilbert. under Jordens Overflade, var vel langt bedre begrundet end Fore- stillingerne om magnetiske Bjærge i Nærheden af den geografiske Nordpol, men han bearbejdede ikke Sagen videre og gjorde ikke Rede for sine Forestillinger om, hvorledes det nærmere skulde forstaas med et saadant tiltrækkende Punkt. — Det er meget muligt, han ikke en Gang for sig selv nøjere har udformet sin Antagelse, men slaaet sig til Ro med at have gjort opmærksom paa, at Magnetnaalens Retning ikke tydede paa en Tiltrækning opad, men derimod paa en Tiltrækning nedad. De fleste Forskere maa nøjes med gennem deres Arbejde at eftervise Enkeltheder; det er kun de faa, for hvem det lykkes at paapege det større og vidererækkende Sammenhæng mellem de indsamlede Enkeltheder. I Magnetismens Rige blev den Stormand, der skulde overse og beherske den hidtidige Viden om Magneter og deres Egenskaber og føre denne Viden et stort Stykke frem, Englænderen WILLIAM GILBERT. § 203. Han fødtes 1540 i Colchester; blev forberedt til Universitetet og studerede Lægevidenskab i Oxford og Cambridge. 1573 begyndte han, efter at have foretaget en længere Udenlands- rejse, en privat Lægepraksis i London, blev hurtig berømt som en heldig Læge og ansat som Livmedikus hos Dronning Elisabeth. I denne Stilling kunde han baade faa Tid og Raad til at følge sit Hjærtes Drift: at hengive sig til videnskabelige Undersøgelser og Studier. Og som Dronningens Livlæge er han rimeligvis kommet i personlig Berøring med Lord Francis Baco (I § 167) og har da derigennem kunnet faa Impulser i Retning af virkelig Forskning i Modsætning til middelalderlig dialektisk Pindehuggeri. I hvert Fald praktiserede han Lord Bacons Ideer om Naturforskningen paa en glimrende Maade, langt bedre end Baco selv (I § 167). Gilbert var en værdig Samtidig af Galilei, besjælet af den samme Forskeraand; han naaede vel ikke Galilei i Evnen til at gøre Rede for det ved Forsøgene indvundne, men til Gengæld overgik han Galilei i den eksperimentale Kunst. Hvad Galilei var for de gamle ærværdige, rigt udstyrede Videnskaber, Astronomi og Mekanik, det blev Gilbert for de unge, lidet udviklede Videnskaber. Magnetisme og Elektricitet. Ja, Gilbert skabte i Grunden Magnet-