Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Gilbert om Deklination og Inklination. 241 nationen 89° 30', medens den paa samme Tid kun var omtrent 72° i London. § 205. Men var Gilberts Ide om, at Jorden virker som en stor Magnet, rigtig, saa have enkelte af hans videregaaende Slut- ninger vist sig urigtige; han havde nemlig, som nævnt, et aldeles utilstrækkelig Kendskab til Magnetnaalens Retning (baade m. H. t. Deklination og Inklination) at slutte fra. I Virkeligheden falde Jordens magnetiske Poler ikke sammen med de geografiske, og den magnetiske Ækvator (hvor Heldningsnaalen staar vandret) falder ikke sammen med den geografiske. De magnetiske For- hold ere langt fra saa regelmæssige, som Gilbert mente at kunne slutte fra sin Terrella. Han troede saaledes, at et Steds geogra- fiske Bredde (dets Polhøjde I § 46) kunde bestemmes af Inklina- tionen. Dette lader sig imidlertid, som vi snart skulle se, slet ikke gøre. Maaske har Gilbert paa dette Punkt ubevidst været noget paavirket af den uhyre store Betydning, det vilde have for Skibs- farten, om Breddegraden virkelig lod sig bestemme ved at maale Inklinationen. Han var nemlig klar over, at Jordoverfladens uregelmæssige Form gjorde sig stærkt gældende overfor Deklina- tionen, altsaa overfor den vandrette Magnetnaals Retning. Her blev han ført til en Antagelse, der gav ham en Forklaring, som passede med, hvad der var iagttaget paa Sørejserne til Amerika. Hans Antagelse gik ud paa, at kun den faste Del af Jordkloden var magnetisk, Vandet derimod var umagnetisk. Derfor maa De- klinationsnaalens Afvigelse være østlig i Europa og i den Del af Atlanterhavet, der ligger nærmest den europæiske Kyst, da de store Landmasser her findes mod Øst; men kommer man tilstræk- kelig langt ud i Oceanet, peger Naalen lige mod Nord, idet den forstyrrende Sidevirkning saa ikke mærkes. Sejler man imidlertid videre, faar man det amerikanske Fastland nærmere mod Vest, og Naalen maa nu pege fra Nord i denne Retning. § 206. Della Porta, som vidste Besked om Magnetnaalens forskellige Afvigelse, havde i 1589 foreslaaet, at man skulde gøre en Rejse over Atlanterhavet med en 10' lang Kompasnaal og stadig optegne dens Stilling saa nøjagtig som mulig. Man vilde da faa en Tabel over Afvigelsen eller Misvisningen under hele Farten. Senere kunde saa Sømændene bruge Tabellen og be- stemme deres geografiske Længde ved at aflæse Misvisningens Størrelse. Gilbert gjorde opmærksom paa, at dette Forslag ingen Historisk Fysik. IL 16