Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
Franz Aepinus.
paa Afstand, uden at der finder en Overførelse af Stof Sted, og
Forestillingen om Udstrømning af »Magnetstof« faldt bort. Men
derimod holdt Forestillingen sig om, at der var et »Magnetstof«,
et magnetisk Fluidum.
§ 211. En nærmere Udvikling heraf gav Franz Aepinus
(1724—1802) i Midten af forrige Aarhundrede under Paavirkning
af Benjamin Franklins Teori angaaende Elektriciteten.
Aepinus, der var født i Rostock, virkede som Professor først
i Berlin og senere i St. Petersborg. Hans Arbejder vedrøre hoved-
sagentlig Elektriciteten, men i Sammenhæng hermed ogsaa Magnet-
ismen. Hans Teori er da i Korthed denne. Der er i alle Legemer
et magnetisk Fluidum (et Slags Magnetstof), og i den »naturlige«
liistand, hvor der ingen magnetisk Tiltrækning eller Frastødning
viser sig, indeholde Legemerne Fluidet forholdsvis i samme Mængde.
Men Fluidet kan i Jærn ophobes i en enkelt Del af Legemet, me-
dens en anden Del tømmes helt eller delvis derfor. Er Tilstanden
saaledes, da er Jærnet blevet til en Magnet. Nordpolen er det
Sted, hvor det magnetiske Fluidum er ophobet, Sydpolen det Sted,
hvor Fluidet er fjernet (helt eller delvis). To Nordpoler frastøde
hinanden o: der er Frastødning mellem det elektriske Fluidums
Dele; en Nordpol tiltrækker en Sydpol o: den »naturlige« Tilstand
søges genoprettet. Disse Forklaringer gaa endda an; men Vanske-
ligheden for Aepinus meldte sig, da han skulde forklare, hvorfor
en Sydpol frastøder en Sydpol. Aepinus indsaa selv, at her var
et vanskeligt Punkt, og han maatte nøjes med at sige, at Lege-
mernes Smaadele ville, naar de indeholde mindre af det magne-
tiske Fluidum, end der findes i dem i den »naturlige« Tilstand,
frastøde hverandre. Denne Forklaring er øjensynlig meget kunstig:
— i Virkeligheden er hele Aepinus’ Teori kun en Hjælp til at fast-
holde de magnetiske Fænomener, den giver intet derudover, men
havde ogsaa i den Henseende sin Betydning. En Teori medfører
altid visse Forestillinger; at Jærn magnetiseres alene ved at brin-
ges i Nærheden af en Magnetpol, kommer i Overensstemmelse
med Aepinus' Teori til at betyde, at det magnetiske Fluidum for-
deles i Jærnet. Det bliver altsaa naturligt at tale om Magneti-
sering ved Fordeling.
§ 212. Senere fortrængte en Teori om, at der er to for-
skellige magnetiske Fluider, Aepinus’ Teori om kun et Fluidum.
Englænderen Robert Symmer (død 1763) indførte nemlig to