Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
 Nordpolens Virkning er modsat Sydpolens. 245 men mærkelig nok udtaler han sig ikke nøjere om Magnetiserin- gen af Jærn ved at nærme det til en Magnetpol, skønt dette For- hold direkte forklarer Tiltrækningen mellem en Magnet og Jærn. Fig. 169 viser tydelig, at der maa være Tiltrækning mellem Jærn- stangen AB og Magnetpolen S, idet de uensbenævnte Poler til- trække hinanden. Tillige indser man, at Polen B i Stangen AB atter kunde magnetisere et Stykke Jærn, altsaa tiltrække det. Naar Platon skrev (§ 190), at Magneten kan lægge sin Kraft ind i en Jærnring, da betyder dette, at Jærnringen selv bliver til en Magnet, og altsaa virker paa sine Omgivelser som saadan. To uensbenævnte Magnetpoler ville magnetisere et Stykke Jærn paa modsat Maade. En Sydpol S (Fig. 170) vil tiltrække og fastholde den lille Jærnstang, som faar en Nordpol øverst og en Sydpol nederst, men skydes en Nordpol N ud mod Sydpolen S, falder den tiltrukne Jærn- stang ned, ti N skaber en Sydpol, hvor 8 skabte en Nordpol. Der opstaar, om man vil, baade Til- trækning og Frastødning, og Jærnstangen falder da paa Grund af sin Vægt (hvis N og S virke lige stærkt). § 210. Man kan imidlertid ogsaa udtrykke sig paa en noget anden Maade om denne Sag. Det er klart, at er den ene Ende af en Jærnstang samtidig baade en Nordpol og en Sydpol, vil den vise sig »umagnetisk«. Nordpolens og Sydpolens Virkning er nemlig modsat baade overfor Jærn og overfor en anden Magnetpol. Nordpolens Til- trækning vil stadig ledsages af Sydpolens Frastødning og omvendt. Nordmagnetismen ophæves af Sydmagnetismen; de to ere hver for sig virksomme, men tagne tilsammen i lige store »Mæng- der« afkræfte de hinanden, neutralisere hinanden. — Denne Ud- tryksmaade fører naturlig med sig, at man kommer til at forestille sig Magnetismen som noget stofligt, og fra Oldtiden af har man talt om, at den magnetiske Kraft hidrørte fra en Udstrømning af »noget« fra Magneten. Men Forestillingen om dette woget«, der strømmede, var overmaade taaget. Efter Newtons Tid (I § 289) blev man mere fortrolig med den Tanke, at Kræfter kunne virke Fig. 170. Nordpolens Virkning er modsat Sydpolens.