Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nordpolens Virkning er modsat Sydpolens.
245
men mærkelig nok udtaler han sig ikke nøjere om Magnetiserin-
gen af Jærn ved at nærme det til en Magnetpol, skønt dette For-
hold direkte forklarer Tiltrækningen mellem en Magnet og Jærn.
Fig. 169 viser tydelig, at der maa være Tiltrækning mellem Jærn-
stangen AB og Magnetpolen S, idet de uensbenævnte Poler til-
trække hinanden. Tillige indser man, at Polen B i Stangen AB
atter kunde magnetisere et Stykke Jærn, altsaa tiltrække det. Naar
Platon skrev (§ 190), at Magneten kan lægge sin Kraft ind i en
Jærnring, da betyder dette, at Jærnringen selv bliver til en Magnet,
og altsaa virker paa sine Omgivelser som saadan.
To uensbenævnte Magnetpoler ville magnetisere et Stykke
Jærn paa modsat Maade. En Sydpol S (Fig. 170) vil tiltrække og
fastholde den lille Jærnstang, som faar en Nordpol øverst og en
Sydpol nederst, men skydes en Nordpol N ud mod Sydpolen S,
falder den tiltrukne Jærn-
stang ned, ti N skaber
en Sydpol, hvor 8 skabte
en Nordpol. Der opstaar,
om man vil, baade Til-
trækning og Frastødning,
og Jærnstangen falder da
paa Grund af sin Vægt
(hvis N og S virke lige stærkt).
§ 210. Man kan imidlertid ogsaa udtrykke sig paa en noget
anden Maade om denne Sag. Det er klart, at er den ene Ende
af en Jærnstang samtidig baade en Nordpol og en Sydpol, vil den
vise sig »umagnetisk«.
Nordpolens og Sydpolens Virkning er nemlig modsat baade
overfor Jærn og overfor en anden Magnetpol. Nordpolens Til-
trækning vil stadig ledsages af Sydpolens Frastødning og omvendt.
Nordmagnetismen ophæves af Sydmagnetismen; de to ere
hver for sig virksomme, men tagne tilsammen i lige store »Mæng-
der« afkræfte de hinanden, neutralisere hinanden. — Denne Ud-
tryksmaade fører naturlig med sig, at man kommer til at forestille
sig Magnetismen som noget stofligt, og fra Oldtiden af har man
talt om, at den magnetiske Kraft hidrørte fra en Udstrømning af
»noget« fra Magneten. Men Forestillingen om dette woget«, der
strømmede, var overmaade taaget. Efter Newtons Tid (I § 289)
blev man mere fortrolig med den Tanke, at Kræfter kunne virke
Fig. 170. Nordpolens Virkning er modsat Sydpolens.