Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Maaling med Snovægten. 249 den magnetiske Tiltrækning og Frastødning. Som Fig. 172 viser, er Snoningstraaden ophængt i et Glasrør, der fører ned i en Glascylinder, hvori en Magnetnaal hænger, baaren af Traaden, som var af Metal. Magnetnaalen vil søge at stille sig i den magnetiske Meridian, og Coulomb kunde ved at dreje paa Traadens Ophæng- ning sørge for, at Naalen netop kom i denne Stilling, og da var Traaden aabenbart usnoet. Nu satte han gennem Glascylindrens Laag en Magnetstang med Nordpolen ned mod den ophængte Naals Nordpol. De to Nordpoler frastødte hinanden, og Naalen gjorde et Udslag, hvis Størrelse kunde aflæses paa Glascylindren, hvorpaa der fandtes en inddelt Kreds (se Fig. 172). Naalen er altsaa i Ligevægt i den ny Stilling; til den ene Side (tilbage mod Udgangsstillingen) søger baade Traadens Snoningsmodstand og Jordmagnetismen at dreje den, til den anden Side virker Frastød- ningen mellem de to Nordpoler. — Jordmagnetismens Virkning paa Naalen i den iagttagne Stilling maalte han derpaa ved følgende Fremgangsmaade. Han tog den gennem Laaget nedstukne Magnet- pol bort, og Naalen stillede sig paany i den magnetiske Meridian. Men nu drejede han Naalens Ophængning, snoede altsaa Traaden, og tvang derved Naalen til atter at dreje sig hen til den tidligere aflæste Stilling. Der var da Ligevægt mellem Snoningsmodstanden og Jordmagnetismens Drejningskraft. Fra sine tidligere Forsøg kendte han Traadens Snoningsmodstand, og altsaa havde han maalt Jordmagnetismens Drejningskraft. Man indser let, at han nu kunde finde Frastødningens Størrelse mellem de to Nordpoler ved at lægge Snoningsmodstanden og Jordmagnetismens maalte Drejningskraft sammen. — Han varierede dernæst Forsøget, idet han drejede Snoningstraaden, saa Naalen kom i Ligevægt i ny Stillinger, hvor Polerne vare nærmere ved eller længere borte fra hinanden. Ad den Vej godtgjorde han, at Kraften, hvormed Po- lerne frastøde hinanden, formindskes med Afstanden mellem disse, saaledes, at i den dobbelte Afstand var Frastødningen kun en Fjerdedel, i en 3 Gange saa stor Afstand kun en Niendedel. Selv- følgelig fandt Coulomb tillige, at Tiltrækningen mellem en Nord- pol og en Sydpol ogsaa fulgte denne Regel m. H. t. Afstanden. Loven for den magnetiske Krafts Aftagen med Afstanden er med andre Ord ganske den samme, som gælder for Lysets Svækkelse med Afstanden (I § 83), som gælder for Straalevarmen. for Tyngde- kraften og, som vi senere skulle se, for de elektriske Kræfter.