Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

250 Jordens Virkning paa en Magnetnaal. Alle Afstandskræfter virke efter en fælles Lov: Kraftens Størrelse svækkes i samme Forhold som Afstandens Kvadrat vokser. Coulomb stillede ved sine Undersøgelser, der paaviste, at Afstandsloven gælder for de magnetiske (og de elektriske) Kræfter, disse i et Slægtskabsforhold til de øvrige Naturvirksomheder (eller Kræfter), Lys, Varme og Tyngde. § 216. Coulomb forstod nu, hvorfor Jordmagnetismen alene drejer en Magnetnaal og ikke trækker den frem eller tilbage (§ 192). Virker nemlig Jorden som en Magnet med Poler mod Nord og Syd paa Jordkloden, men dybt under Jordoverfladen, da vil en Magnetnaal ns (Fig. 173) paavirkes af disse Poler paa følgende Maade. Magnetnaalens Nordpol n vil frastødes af Jordens Nord- Fig. 173. Jordens Virkning paa en Magnetnaal. magnetisme med en Kraft, der i Størrelse og Retning fremstilles ved Linien n a. Naalens Sydpol s, vil derimod tiltrækkes af Jor- dens Nordmagnetisme, og det er klart, at dette sker med samme Styrke som Frastødningen paa n, ti der er aabenbart ingen nævne- værdig Forskel paa Afstanden fra n til det Sted i Jordens Indre, hvorfra Jordens nordmagnetiske Kraft udgaar, og Afstanden fra s til dette Punkt. Altsaa, da den magnetiske Krafts Størrelse retter sig efter Afstanden paa samme Maade, hvad enten det gælder Fra- stødning eller Tiltrækning, saa maa Frastødningen i n være lige stor med Tiltrækningen i s. Men Tiltrækningen og Frastødningen har modsatte Retninger, idet en Linie fra n til Jordens Magnetpol vil være parallel med en Linie fra s dertil. Kraften s b har altsaa samme Størrelse som Kraften n a og gaar i modsat Retning, og saadanne to Kræfter ville kun virke til Drejning og ikke til For- skydning af Naalen.