Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Coulomb om Magneters Bygning. 251 Ganske den samme Betragtning kan gøres gældende overfor Jordens sydmagnetiske Kraft, der ogsaa kun virker drejende paa Magnetnaalen. Jordmagnetismens samlede Virkning bliver altsaa en Drejning af Naalen. indtil den staar i en bestemt Stilling, nemlig i den magnetiske Meridian, der er forskellig paa de forskellige Steder af Jorden (jfr. § 201). 4 217. Som nævnt ansaa Coulomb en Magnet for at bestaa af lutter Smaamagneter. I hver af disse er altsaa Nord- og Syd- magnetismen adskilte, de magnetiske Poler findes i hver enkelt af Jærnets Smaadele. I en umagnetisk Jærnstang findes derimod de to magnetiske Fluider blandede i de smaa Jærndele. Lad AB (Fig. 174) være en Stang af blødt Jærn; henimod den føres en Nordpol N, som da adskiller Nord- og Sydmagnetismen i Jærn- stangens Smaadele, der blive til Magneter med Nordpolerne vendte mod B og Sydpolerne vendte mod A. Jo stærkere Polen N er, des stærkere blive de smaa Magneters Poler. Fjernes Polen N. A B s n snsnsn sn sn sn sn Fig. 174 . Coulombs Betragtning af Magneters Bygning. forsvinder Magnetismen i AB. o: de to Magnetismer gaa sammen i Jærnets Smaadele. — Af denne Betragtning følger naturligvis, at hver lille Smaadel af Jærnet indeholder samme Mængde nord- og sydmagnetisk Fluidum. 4 218. Det var længe før Coulombs Tid kendt, at Staal forholder sig paa en noget anden Maade overfor en Magnetpols Virkning end det bløde Jærn. Er Stangen A B af Staal og nærmes Polen N til den, bliver den kun meget svagt magnetisk. Det be- tyder aabenbart. forklarede Coulomb, at det er vanskeligt at ad- skille Nord- og Sydmagnetismen i Staalets Smaadele; der er i disse en Modstand mod det magnetiske Fluidums Bevægelse; der frem- kommer, om man vil, Gnidningsmodstand, naar Fluiderne ville fordele sig. Coulomb sagde, at Staalets Smaadele modsatte sig Bevægelsen med en Kraft, som han kaldte Koercitivkraften, et Navn, der siden er bleven brugt overalt. For at overvinde Koercitivkraften, maa Polen N virke stærkere, og dette kan man opnaa ved at stryge AB med N (se Fig. 175). Strygningen skal da ske paa den Maade, at man begynder f. Eks.