Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

252 Koercitivkraften. ved A og stryger hen til B. Derpaa løftes ^op, sættes atter ned paa 4 og Strøget gentages o. s. v. Der bliver da en Nordpol ved A. og en Sydpol ved B\ havde man foretaget Strygningen med en Sydpol, var A blevet en Sydpol, B en Nordpol. — Et enkelt Strøg magnetiserer ikke AB tilstrækkeligt; Strygningen maa gentages flere Gange og en mekanisk Rystelse af Stangen (f. Eks. ved Ham- ring) letter Magnetiseringen. Men paa den anden Side vidste Coulomb, at man ikke maa vente, at AB stadig bliver stærkere og stærkere magnetisk ved fortsat Strygning. Den strygende Pols magnetiske Kraft kan nemlig kun fremkalde en vis magnetisk Polaritet i Stangen. Er denne imidlertid bleven mag- netiseret, saa holder den i Mod- sætning til det bløde Jærn paa sin Magnetisme. Grunden hertil er Staa- Fig. 175. Magnetisering ved Strygning. lets Koercitivkraft, ti ligesom den før modsatte sig, at de to Mag- netismer bevægede sig fra hinanden i Staalets Smaadele, saadan modsætter den sig nu, at de atter gaa sammen. En magnetiseret Fig. 176. Aepinua’ Fremgangsmaade ved Magnetisering. Staalstang kaldes derfor en permanent Magnet til Forskel fra en magnetiseret Jærnstang, der ophører at være Magnet, saasnart den fordelende Magnetpol (N paa Fig. 174) tages bort. Staalmagneten kan dog »afmagnetiseres« f. Eks. ved at ham- res eller afvekslende afkøles og opvarmes. Dette betyder, at Koercitivkraften er mindre, naar Staalets Molekyler forandre deres Bevægelsestilstand, hvad enten denne Forandring sker ved