Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Kirwans Teori. 253 Hamring, ved Snoning eller ved Forstyrrelse af Varmetilstanden (jfr. § 187). § 219. Aepinus brugte 2 eller rettere sagt 4 Magneter, naar han magnetiserede en Staalstang ved Strygning. Lad Staalstangen være ab (Fig. 176), lagt ovenpaa de to Magnetpoler A og _B. Han tog da en Magnet i hver Haand, satte den ene Magnets Nordpol N og den anden Magnets Sydpol S paa Midten af a b og strøg samtidig til begge Sider; b blev derved en Sydpol, a en Nordpol. Det er klart, at de to Magnetpoler A og B. hvorpaa ab var lagt, understøttede Magnetiseringen, ti A vil fremkalde en Sydpol i b, og B vil fremkalde en Nordpol i a. § 220. Coulombs Forestilling om, at Magnetiseringen bestaar i, at der i Jærnets Molekyler sker en Fordeling eller Adskillelse af et nord- og et sydmagnetisk Fluidum, er i vore Dage saa godt som fortrængt af en anden Teori, der 1797 blev fremsat af den Fig. 177. Smaamagneter i lukkede Kurver. berømte irske Kemiker Richard Kirwan (død 1812), og som senere er bleven nøjere udformet af Ohm, hvis Arbejder blive omtalte i Elektricitetslæren. — Kirwan tænkte sig i Modsætning til Coulomb, at Jærnets Molekyler ere selvstændige smaa Magneter med Nord- og Sydpol, hvad enten Jærnet er magnetiseret eller ej. Er Jærnet umagnetisk, ligge Molekyl-Magneterne saaledes, at Nordpol og Sydpo] støde sammen og ophæve hinandens Virkninger. Molekyl-Magneterne ligge i lukkede Linier (Fig. 177) og udøve aabenbart ingen Virkning udefter, ti det, som en af Nordpolerne vilde tiltrække, vil en af Sydpolerne frastøde med samme Styrke, og omvendt. Magnetiseringen bestaar nu i, at Molekyl-Magneterne ordnes, rettes, de lukkede Linier (Fig. 177) aabnes. Tænker man sig, at alle Molekyl-Magneterne bleve ensrettede, vilde Magnetiseringen være fuldkommen (naar da alle de enkelte Smaamagneter vare lige stærke) og Magnetens indre Bygning vilde vise et Billede som Fig. 178. Molekyl-Magneterne danne rette Linier, og der vil kun vise sig magnetisk Kraft, »fri Magnetisme«, i Stangens to Ende-