Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

% 254 Smaamagneters Ordning i en Magnet. flader, i den ene virker udelukkende Nordmagnetisme, i den anden Sydmagnetisme. Man ser let, at den hele Magnets Polstyrke be- stemmes af, hvor stærk hver enkelt Smaamagnet er, og af, hvor mange Smaapoler der findes i den store Pol. I virkelige Magneter ere Forholdene imidlertid ikke saa simple, det kan man alene slutte deraf, at en Magnet har ikke Fig. 178. Tænkt fuldstændig Magnetisering. blot fri Magnetisme i Polerne, men fra Nordpolen og ind mod Midten er der stadig en fri nordmagnetisk Kraft, og fra Sydpolen ind mod Midten er der ligeledes en sydmagnetisk Kraft; kun i Fig. 179. En Magnet dyppet i Jærnfilspaaner. Midten er der et Bælte mm' (Fig. 179), Ligevægtsbæltet, hvor Nord- og Sydmagnetismen ere lige stærke, og hvor der altsaa ingen Magnetkraft virker. Man ser dette tydeligt, naar man dypper fri en Fig. 180. Smaamagneters Ordning i en Magnet. Staalmagnet i Jærnfilspaaner; ved Polerne, hvor Magnetkraften kjbacxiiiicigiivl i ucciiiiiiøpctdiid ? Vcii ruiviiivj Hvor ivingnetkraiten ør størst, sætter det tykkeste Lag Spaaner sig, men ogsaa ind mod Midten hæfte de sig fast, kun Ligevægtsbæltet er frit for dem (Fig. 179). Smaamagneterne kunne derfor ikke være ordnede i rette Linier i Magnetens Længderetning, de maa derimod tænkes ordnede i krumme Linier (Fig. 180), som ikke alle ende i Magne- tens Endeflader, men hvoraf nogle ende i Sidefladerne. § 221. Koercitivkraften faar efter Kirwans Teori en noget