Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Hesteskomagneten. 255 anden Betydning. Den bliver nemlig det samme som Molekyl- Magneternes Modstand mod Drejning. I blødt Jærn, der let mag- netiseres, er denne Drejningsmodstand kun lille, men Smaamagne- terne gaa, naar den magnetiserende Kraft fjærnes, atter tilbage i deres oprindelige Stillinger, og Jærnet viser sig igen umagnetisk. — I hærdet Jærn og Staal er derimod Drejningsmodstanden stor, Molekyl-Magneterne ere ikke saa let bevægelige, men ere de bievne drejede, altsaa er Drejningsmodstanden overvunden, da holde de sig i deres ny Stillinger, o: den hærdede Jærn- eller Staalstang er bleven en permanent Mag- net (jfr. § 218). § 222. Grunden til, at Kirwans Drejningsteori har for- trængt Coulombs Forestilling om den magnetiske Fordeling, er, at der øjensynlig foregaar en mo- lekulær Bevægelse, naar Jærn magnetiseres eller afmagnetise- res. Naar nemlig en Jærnstang magnetiseres, saa strækkes den, bliver længere, og dens Tykkelse bliver mindre. Dette tyder paa en Omordning af Molekylerne i Forhold til hverandre. Ved Hjælp af en elektrisk Strøm kan man, som vi senere skulle se, magne- tisere og afmagnetisere en blød Jærnstang med smaa Tidsmellem- rum, og Stangen vil da afvekslende forlænges og sammentrækkes. Den kommer med andre Ord i Svingninger og frembringer paa lignende Maade som en Stemmegaffel en Tone. Den molekulære Bevægelse viser sig ogsaa ved, at der opstaar Varme i Stangen ved Molekylernes Gnidning mod hverandre, naar de dreje sig. § 223. En Magnet, som skal have størst mulig Bærekraft, giver man den saakaldte Hestesko-Form, der første Gang blev be- nyttet af Mekanikeren Dietrich (død 1758) i Basel. Hesteskomagneten (Fig. 181) er magnetiseret saaledes, at Polerne ligge i N og S'. Lægges nu et Stykke blødt Jærn, som har faaet Navn af Ankeret, op mod Polerne, vil det fastholdes af