Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

256 Væbnede Magneter. begge Polers Magnetkraft. Nordpolen N vil nemlig fremkalde en Sydpol s i Ankeret, og Sydpolen S vil fremkalde en Nordpol n. Men samtidig med at N fremkalder s, vil N medvirke til, at Nord- polen n opstaar, og paa tilsvarende Maade vil S give sit Bidrag til Dannelsen af s. Hesteskomagnetens Poler N og S ville altsaa ikke blot hver for sig tiltrække Ankeret, de ville ogsaa understøtte hinanden gensidig, hvorved deres Tiltrækningskraft enkeltvis bliver større. — Man vil forstaa, at Ankerets Virkning modsætter sig, at Heste- skomagneten taber sin Magnetisme, o: An- keret søger at bevare. Molekyl-Magneternes Retning. Derfor kan det hesteskoformede Staal magnetiseres stærkere, naar Ankeret er paa sin Plads, medens Magnetiseringen foregaar. Ja, Ankeret kan selvstændig for- stærke denne; det viser sig nemlig, at man kan »opøve« en Hesteskomagnets Bæreevne til en vis Grad, naar man lidt efter lidt be- laster Ankeret. Det kan da bære en større Vægt, end det oprindelig var i Stand til. »Opøvelsen« af Bæreevnen tager betydelig Tid, flere Dage, og Grunden til den forøgede Bærekraft ligger i, at Molekyl-Magneterne baade i Hesteskomagneten og i Ankeret rettes, under Paavirkning af de magnetiske Kræfter mellem Hesteskomagneten og An- keret, i den heldigste Stilling. a Fig. 182. Væbnede Staal- magneter. Skulle Magneter opbevares og sikres mod at tabe deres Magnetisme, væbnes de med Ankere. Stangmagneter væbnes (armeres) bedst to og to saaledes som Fig. 182 viser; a b og c d ere de to Ankere. § 224. Efter Kirwans Drejningsteori er det let at forstaa, at en Staalstang kun kan magnetiseres til en vis Styrke. Ere nemlig alle Molekyl-Magneterne rettede paa den fordelagtigste Maade, vil en yderligere Magnetisering ikke være mulig; man siger, at Mag- neten er mættet med Magnetisme. Det lader sig imidlertid ikke gøre at magnetisere en svær Staalstang fuldstændig, det bliver kun i de yderste Lag, at Mole- kyl-Magneterne rettes. Man laver derfor stærke Magneter ved at