Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Magalotti. Nils Stensen. 21 Den yngste af Akademikerne Lorenzo Magalotti var lige- ledes Adelsmand og Greve. Født i Rom 1637 kom han 19 Aar gammel til Pisa, hvor han studerede under Viviani. 1660 blev han Acc. del Cimentos Sekretær, hvortil han var fortrinlig egnet, idet han ikke blot skrev sit Modersmaal klart og elegant som faa, men talte fransk, spansk og engelsk og forstod arabisk og tyrkisk. Ham blev det ogsaa betroet at forfatte Akademiets Mindeskrift, den be- rømte »Saggi«, hvori der gøres Rede for dets Arbejder. § 18. Foruden de ordentlige Medlemmer havde Akademiet flere korresponderende Medlemmer baade i Italien og i Udlandet. Heraf skal nævnes den tidligere omtalte Italiener Domenico Cassini og Danskeren Nils Stensen, eller Nicolaus Steno, som han kaldtes paa Latin. Stensen er født 1638 i København, gik i Frue Skole og blev Student 1656. Ved Universitetet fik han Thomas Bartholin til Lærer og studerede ivrig Lægevidenskab. 1660 gik han til Holland, hvormed de nordiske Riger den Gang stod i levende Forbindelse. Her gjorde han samme Aar flere anatomiske og fysiologiske Opdagelser ved sine Sektioner. 1661 udgav han sit første Skrift om Mundens Kirtler, hvori han aabenbarer sig som den store Forsker, der søger at faa Rede paa det menneske- lige Legems Bygning ved at undersøge dette og ikke ved at gøre Slutninger om, hvorledes det kunde være indrettet. 1662 kom han ind paa sine epokegørende Undersøgelser af Hjærtet og dets Virksomhed, der endte med, at han paaviste, at Hjærtet kun er en Muskel,, der i Hovedsagen virker som andre Muskler. Han kaldtes nu hjem til København i et Familieanliggende, og det var Tanken, at han skulde ansættes ved Universitetet. Men en Klike af Professorer, som tilhørte den Bartholinske Slægt, forhindrede dette, og Stensen drog atter i 1664 udenlands, over Amsterdam til Paris, hvor han ikke blot fik Lejlighed til at dyrke sin Læge- videnskab, men benyttede den rige Anledning, der her blev givet ham, til at komme i Forhold til det stærke aandelige Liv, der rørte sig i Ludvig den 14des Stad. 1665 kom han til Firenze, hvor han havde Anbefalingsbrev til Borelli og blev indført i Acc. del Cimentos Kreds og knyttede sig særlig til Viviani, Redi og den aandslivlige Magalotti. Navnlig for Stensen har Venskabet og Samlivet med Maga- lotti været af Betydning. De vare paa mange Maader hinandens Modsætning; Stensen, en dansk Haandværkersøn, Magalotti ved