Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Viviani. Oliva. Redi. Fig. 14. Lorenzo Magalotti. regnede det altid for sin største Lykke, at han kom i Forhold til Galilei og var stolt af at kunne kalde sig Galileis sidste Elev. 1642, Galileis Dødsaar, var Viviani 20 Aar gammel; han sluttede sig nu til Torricelli, deltog i Undersøgelserne, der førte til Opfin- delsen af Barometret, men allerede 1645 gjorde han sig bemærket ved selvstændige Arbejder af matematisk Natur. Han blev Torri- cellis Efterfølger som Storhertugens Matematiker, og sammen med Domenico Cassini (I § 282) ledede han store Ingenieurarbejder, navnlig Vandbygnings- arbejder. — Eftertiden er ham ogsaa særlig tak- nemlig, fordi han skrev en Biografi af Galilei (I § 145). Hans videnska- belige Ry gik Europa over, og han udnævntes til Medlem af det konge- lige engelske Videnska- bernes Selskab og af det franske Akademi. Ludvig d. 14de tildelte ham yder- ligere Pension, som han anvendte til at opføre en Mindebygning for Galilei, hvori den store Mesters Buste blev opstillet. Min- debygningens Vægge bleve smykkede med kunstnerisk udførte Basreliefer, som forestillede Galileis vigtigste Opdagelser. Viviani døde 1703, 81 Aar gammel, og blev begravet i Santa Groce ved Galileis Side. Antonio Oliva berømmes meget for sit skarpe Hoved og var et fremragende Medlem af Akademiet. Efter dettes Opløsning drog han til Rom, hvor han faldt i Hænderne paa Inkvisitionen, og for at undgaa Torturen søgte og fandt han Døden ved at styrte sig ud fra sit Fængselsvindu 1668. Francesco Redi (1626—94) var født Greve. Han var Filosof, berømt Læge og endte som Livlæge for Cosimo den 3die, Søn af Storhertug Ferdinand den 2den.