Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
Brødrene Humboldt.
§ 243. Friherre Fr. Heinr. Alexander v. Humboldt var en
af de ypperste blandt det Kuld begavede Tyskere, som i vort Aar-
h undredes Begyndelse gav mægtige Bidrag til ny, alsidig og
grundig Forskning, og hvis Ideal var et Samfund, hvor de dannede
o: de, der havde virkelig Indsigt, grundet paa Viden og personlig
Deltagelse i Forskningen, skulde være de ledende og toneangivende.
Alexander v. Humboldt og Broderen, Sprogforskeren og Stats-
manden. Friedrich Wilh. v. Humboldt, indtog i Aarhundredets
første Halvdel en lignende Stilling i tysk Aandsliv, som de to
Brødre Ørsted i det danske. Humboldterne var ligesom Ørstederne
hver paa sit Omraade selvstændige Videnskabsmænd, men de
fulgte godt med ogsaa paa andre Omraader; de havde Sans for
alle Aandslivets Sider. De vare fortrinlige Repræsentanter for det
væsentligste i den tyske romantiske og naturfilosofiske Bevægelse:
de trode paa Enheden i al menneskelig Aandsvirksomhed. De
gjorde det gamle Ord Fyldest, som siger: »Jeg er et Menneske,
og intet menneskeligt er mig fremmed«. De vare ikke Fagfilistre,
men fremragende, omfattende Personligheder, for hvem der ingen
uvedkommende Egne i Aandslivet fandtes. Denne i vor Tid ikke
saa almindelige Overbevisning om en stor Verdensharmoni, kan
aandelig selvstændige Mennesker kun eje i Kraft af en Inspiration.
Mange kan vel paa overfladisk Vis rives med af en saadan Hel-
hedsbetragtning. men kun faa evne at holde ud. Dertil kræves
nemlig, at Inspirationen afføder Handling, et virksomt Liv i den
virkelige Verden, og det er en sjælden Kunst paa en Gang at se
den aandelige Verdens Storhed og dog være trofast og udhol-
dende i det brydsomme Arbejde med Enkelthederne.
Men dette formaaede Brødrene Humboldt og Brødrene Ør-
sted, og derfor staa disse Søskendepar i en ejendommelig Glans
for Eftertiden.
Alexander v. Humboldt var født 1769 i Potsdam og var af
sin Moder bestemt til at blive Statsmand, men droges med uimod-
staalig Magt mod naturvidenskabelige Studier, fornemmelig geolo-
giske og naturhistoriske. I Halvfemserne blev han Over-Bjærgmester
i de frankiske Fyrstendømmer, men nedlagde 1797 denne Stilling
for at kunne komme paa Rejse.
Sammen med den franske Botaniker Bonpland (1773—1858)
fik han af den spanske Regering Tilladelse til at berejse det
spanske Amerika, hvad hidtil ingen havde kunnet faa Lov til.