Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

286 A. V. Humboldts Betydning. Alexander v. Humboldt er Naturforskningens store Rejsende, og han fik paa sine mange Ekspeditioner udviklet sin Evne til at sam- menstille og opsøge Berøringspunkter for tilsyneladende vidt fra hinanden liggende Ting. Han grundlagde en ny Videnskab, Plante- geografien, der fik en begejstret og dygtig Dyrker i den danske Botaniker og Politiker Joachim Frederik Schouw (1789—1852). Plantegeografien har til Maal at gøre Rede for Planternes Fordeling paa Jordkloden, og at klarlægge Sammenhængen mellem Klima, Jordbund og Plantevækst. Humboldt vilde fremfor alt forædle Naturerkendelsen, han vilde bringe Naturforskningen i Forhold til Menneskets Historie og søgte paa sine gamle Dage at samle, hvad han i den Retning havde naaet, i et stort Værk »Kosmos«, som findes oversat paa alle Hovedsprog. I Fortalen skriver han: »Om jeg end ved ydre Livsforhold og ved en uimodstaaelig Trang til forskellig Viden er bleven ført til at give mig af med Specialstudier: beskrivende Botanik. Geologi, Kemi, geografisk Stedbestemmelse og Jordmag- netisme, alt som Forberedelse til Rejser, saa var mine Studiers Formaal dog stedse af højere Art. Min højeste Bestræbelse var at opfatte Kendsgerningerne i deres almindelige Sammenhæng og Naturen selv som et af Kræfter bevæget Hele. Ved at omgaas højt begavede Mænd var jeg tidlig kommen til Erkendelse af, at uden Indsigt i det enkelte kan ingen klar Verdensanskuelse vindes. Men Naturvidenskabens Enkeltheder ere i Stand til gensidig at befrugte hinanden. Den beskrivende Botanik er ikke udelukkende henvist til Bestemmelse af Slægter og Arter, den fører sin Dyrker, som gennemvandrer fjerne Lande og høje Bjergstrækninger, til Læren om Planternes geografiske Fordeling paa Jordkloden, deres Steds Afstand fra Ækvator og Højde over Havet. Og for nu atter at oplyse de mange Aarsager til denne B^ordeling maa Klimaets og Luftens meteorologiske Processer udforskes. Saaledes føres den videlystne Forsker ved enhver Klasse af Kendsgerninger til en anden, hvoraf hin er begrundet eller idetmindste betinget«. Humboldt vil i sit Værk afhandle den daværende ved Er- faring indvundne Kundskab til Kosmos’ (Verdensaltets) himmelske (sideriske) og jordiske (telluriske) Fænomener. Han vil ikke blot en fysisk Jordbeskrivelse, men en fysisk Verdensbeskrivelse. Man har træffende kaldet ham Nutidens Aristoteles, idet