Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Magnetnaalen og Solpletterne. 289 Væsen og Forhold til andre Naturvirksomheder, ligesom Newtons Tiltrækningslov intet siger om Aarsagen til, at der virker en til- trækkende Kraft mellem Legemerne. Gauss søgte og fandt alene et Udtryk for de tilstedeværende Forhold. Vi skulle senere i Elektricitetslæren komme nærmere ind paa Spørgsmaalet om Jordmagnetismens Væsen og Natur. § 246. Samarbejdet mellem de magnetiske Observatorier, der findes i stort Antal, har givet os nøjagtig Besked om Forandringerne i Jordmagnetismen. Grahams Opdagelse af de daglige Forandringer er nu meget nøje studeret. Man ved, at paa den nordlige Halvkugle er Deklinationsnaalen i sin østligste Stilling Kl. 7—8 om Morgenen, i sin vestligste Kl. 1—2 om Middagen. Paa den sydlige Halvkugle er Naalens Vandring mod- sat. Den daglige Forandring, som er mindst i de ækvatoriale Egne, størst ved Polerne, har forskellig Størrelse efter Aarstiden, altsaa efter Solens Stilling paa Himlen. Solens Indflydelse paa Jordmagnetismen giver sig ogsaa tydelig til Kende gennem Sol- pletterne. Johann Lamont (1805—79), Direktør for Observatoriet i München, gjorde 1851 opmærksom paa, at Deklinationsfor- andringerne have en Periode paa c. lO1^ Aar. Og 1852 oplyste R. Wolff (1816—1893) i Zürich, at denne magnetiske Periode falder sammen med Solpletperioden, som er c. 11 Aar. I Aar med mange Solpletter er Magnetnaalen urolig og har et større dagligt Udsving end i Aar med faa Solpletter. At denne Solens magnetiske Indflydelse ikke blot er en Varmevirkning har man ment at kunne slutte deraf, at ogsaa Maanen og andre Himmellegemers Stilling til Jorden giver sig til Kende paa Magnetnaalen. Inklinationsnaalens daglige Vandring foregaar saaledes, at Heldningen er størst Kl. 11 Formiddag og mindst Kl. 8 Aften, og i Overensstemmelse hermed er den vandrette Magnetkraft mindst Kl. 11 og størst Kl. 8. Baade for Deklination, Inklination og den vandrette Magnet- kraft gælder det, at Forandringerne ere større om Sommeren end om Vinteren. § 247. Man maa imidlertid ikke tro, at disse daglige Æn- dringer foregaa regelmæssig og let iagttagelig. Forholdet er meget mere dette, at Magnetnaalen er i stadig Uro. Der er saa godt Historisk Fysik n. in