Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Kompas-Rosen. 293 betyde altsaa Bevægelser. (Vertikalintensitet, a: den lodrette Magnetkraft, iagttages paa Inklinationsapparatet; Horizontalintensitet, ø: den vandrette Magnetkraft, iagttages paa den i de to Traade ophængte Deklinationsnaal). § 248. De ældste europæiske Skibskompasser vare simpelt- hen lavede af en Magnetnaal, som blev fæstet til et Stykke Kork, der flød paa Vand i en Skaal (jfr. § 192, Fig. 158). Men allerede paa William Gilberts Tid havde man Kompasset udstyret paa lignende Maade som nutildags. Fig. 198 viser et Kompas, som det er afbildet i Gilberts Bog »De magnete«. Man ser ikke selve Magnetnaalen. Den findes nemlig fastgjort til Undersiden af en let rund Plade, f. Eks. af Marieglas, hvorpaa Verdenshjør- nerne ere afsatte. Over Magne- tens Nordpol er der altid tegnet en Lillie, saaledes som den findes i den franske Kongefamilies Vaa- ben. (Denne franske Lillie, som nu gennem Aarhundreder har været anbragt paa Kompasskiven, skal, fortælles der, være valgt af Flavio Gioja (§ 196) for at hædre den neapolitanske Fyrste, som Fig. 198. Gilberts Kompas. var af fransk Greveslægt). Kompasskiven kaldes af Sømændene Rosen. Den har først (se Fig. 198) en 8-Stjerne, hvis Spidser vise Nord, Nordøst, Øst Sydøst, Syd, Sydvest, Vest og Nordvest. Men ved en Kreds uden- for 8-Stjernen er Retningen midt imellem Nord og Nordøst ogsaa betegnet; den kaldes Nord-Nordøst. Paa tilsvarende Maade er Retningen midt imellem Nordøst og Øst afsat, o. s. v. Rosen viser altsaa nu 16 Retninger. Men paa en Kreds udenfor den med de 16 Inddelinger findes en anden med 32. Hvorfra denne Inddeling af Rosen i 32 Dele hidrører, ved man ikke med Sikker- hed, men den har været i Brug i Holland lige siden Slutningen af det 16. Aarhundrede og bruges nu overalt.