Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kompas-Rosen.
293
betyde altsaa Bevægelser. (Vertikalintensitet, a: den lodrette
Magnetkraft, iagttages paa Inklinationsapparatet; Horizontalintensitet,
ø: den vandrette Magnetkraft, iagttages paa den i de to Traade
ophængte Deklinationsnaal).
§ 248. De ældste europæiske Skibskompasser vare simpelt-
hen lavede af en Magnetnaal, som blev fæstet til et Stykke Kork,
der flød paa Vand i en Skaal (jfr. § 192, Fig. 158). Men allerede
paa William Gilberts Tid havde
man Kompasset udstyret paa
lignende Maade som nutildags.
Fig. 198 viser et Kompas, som
det er afbildet i Gilberts Bog
»De magnete«. Man ser ikke
selve Magnetnaalen. Den findes
nemlig fastgjort til Undersiden af
en let rund Plade, f. Eks. af
Marieglas, hvorpaa Verdenshjør-
nerne ere afsatte. Over Magne-
tens Nordpol er der altid tegnet
en Lillie, saaledes som den findes
i den franske Kongefamilies Vaa-
ben. (Denne franske Lillie, som
nu gennem Aarhundreder har
været anbragt paa Kompasskiven,
skal, fortælles der, være valgt af
Flavio Gioja (§ 196) for at hædre
den neapolitanske Fyrste, som
Fig. 198. Gilberts Kompas.
var af fransk Greveslægt).
Kompasskiven kaldes af Sømændene Rosen. Den har først
(se Fig. 198) en 8-Stjerne, hvis Spidser vise Nord, Nordøst, Øst
Sydøst, Syd, Sydvest, Vest og Nordvest. Men ved en Kreds uden-
for 8-Stjernen er Retningen midt imellem Nord og Nordøst ogsaa
betegnet; den kaldes Nord-Nordøst. Paa tilsvarende Maade er
Retningen midt imellem Nordøst og Øst afsat, o. s. v. Rosen
viser altsaa nu 16 Retninger. Men paa en Kreds udenfor den
med de 16 Inddelinger findes en anden med 32. Hvorfra denne
Inddeling af Rosen i 32 Dele hidrører, ved man ikke med Sikker-
hed, men den har været i Brug i Holland lige siden Slutningen
af det 16. Aarhundrede og bruges nu overalt.