Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

TIDEN FØR GILBERT. § 250. Ravet spillede i Oldtiden en meget vigtig Rolle for Beboerne langs Østersøens og Vesterhavets Kyster, idet det blev brugt som Byttemiddel for Middelhavsfolkenes Metaller. Ved saa- danne Tuskhandler erhvervede vore Forfædre sig metalliske Red- skaber og Smykker. Om Grækerne først have faaet Ravet her Nord fra gennem fønikiske Skippere, som sejlede paa Vesterhavet, ved man dog ikke sikkert. Ravet fandtes nemlig ogsaa paa enkelte Steder i Kina, om end i smaa Mængder, idet man har paalidelig Hjemmel for, at Kineserne fik nordisk Rav indført over Italien. Hvordan nu end Ravet første Gang er kommet til Græken- land, saa fortælle de gamle Beretninger, at Thales fra Milet vidste, at det ved at gnides faar Evnen til at tiltrække lette Legemer, saasom tørt Straa. (Paa persisk kaldes Rav »Straarøver<). Denne Iagttagelse, som tillægges Thales, kan være kommen rent tilfældig frem ved, at Ravet, der brugtes som Ædelsten, for at vise sin Glans skulde pudses og gnides, og man da har lagt Mærke til, at det ved Gnidningen blev tiltrækkende overfor Haar og Traad. At Folk uden Kultur have opdaget denne Egenskab hos andre Ting end netop hos Ravet, fortæller Alexander v. Humboldt i »Kosmos«. >Ikke uden Overraskelse saa jeg hos et meget lavt- staaende Folk, som boede i det skovrige Land langs Orinoco- Floden, at Børnene drev den Leg at gnide Frø af et Akasietræ saalænge, at Frøet tiltrak Bomuldsfaser og Trevler paa Bambusrør.« — Det er altsaa et Fænomen, som ikke er enestaaende.