Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN FØR GILBERT.
§ 250. Ravet spillede i Oldtiden en meget vigtig Rolle for
Beboerne langs Østersøens og Vesterhavets Kyster, idet det blev
brugt som Byttemiddel for Middelhavsfolkenes Metaller. Ved saa-
danne Tuskhandler erhvervede vore Forfædre sig metalliske Red-
skaber og Smykker.
Om Grækerne først have faaet Ravet her Nord fra gennem
fønikiske Skippere, som sejlede paa Vesterhavet, ved man dog
ikke sikkert. Ravet fandtes nemlig ogsaa paa enkelte Steder i
Kina, om end i smaa Mængder, idet man har paalidelig Hjemmel
for, at Kineserne fik nordisk Rav indført over Italien.
Hvordan nu end Ravet første Gang er kommet til Græken-
land, saa fortælle de gamle Beretninger, at Thales fra Milet vidste,
at det ved at gnides faar Evnen til at tiltrække lette Legemer,
saasom tørt Straa. (Paa persisk kaldes Rav »Straarøver<). Denne
Iagttagelse, som tillægges Thales, kan være kommen rent tilfældig
frem ved, at Ravet, der brugtes som Ædelsten, for at vise sin Glans
skulde pudses og gnides, og man da har lagt Mærke til, at det
ved Gnidningen blev tiltrækkende overfor Haar og Traad.
At Folk uden Kultur have opdaget denne Egenskab hos
andre Ting end netop hos Ravet, fortæller Alexander v. Humboldt
i »Kosmos«. >Ikke uden Overraskelse saa jeg hos et meget lavt-
staaende Folk, som boede i det skovrige Land langs Orinoco-
Floden, at Børnene drev den Leg at gnide Frø af et Akasietræ
saalænge, at Frøet tiltrak Bomuldsfaser og Trevler paa Bambusrør.«
— Det er altsaa et Fænomen, som ikke er enestaaende.