Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
302 Gilbert om Elektricitet og Magnetisme. de kunde dreje sig uden kendelig Gnidningsmodstand. Nærmede han da et elektriseret Legeme til en saaledes ophængt Naal, blev den tiltrukken, hvad den saa end var lavet af. Han viste ogsaa, at Vædsker tiltrækkes af et elektriseret Legeme, ligesom han fandt, at Luft, Flammer og glødende Legemer ikke tiltrækkes. Der kræves imidlertid visse Betingelser for, at de elektriske Forsøg kunne lykkes. Gilbert, siger, at i Solskin og i tør Luft, som man har den i London med Norden- eller Østenvind, lykkes Elektriseringen langt bedre, end naar Luften er fugtig med Sønden- eller Vestenvind. Er der fugtig (f. Eks. udaandet) Luft omkring det elektriserede Legeme, eller overstænkes det med Vand eller Spiritus, da svækkes dets Elektricitet i høj Grad, ja forsvinder let helt. Derimod gjorde det ikke noget, om han stænkede Olie paa det elektriserede Legeme. § 254. Gilbert eksperimenterede baade med Elektricitet og Magnetisme, men han skelnede i Modsætning til tidligere Forskere skarpt imellem den elektriske og den magnetiske Kraft. Han skriver: 1. Den elektriske Kraft fremkaldes ved Gnidning; Mag- netkraften er derimod stadig og naturlig tilstede i Magneten. 2. Elektriciteten forsvinder i fugtig Luft, men Magneten beholder sin Kraft, hvilke Ting den end kommer i Berøring med. 3. Elek- triciteten tiltrækker alle Legemer, Magneten tiltrækker kun ganske faa. — Af disse og flere Uligheder sluttede han, at der er en væsentlig Forskel paa den elektriske og magnetiske Kraft, og i Overensstemmelse med ældre Teorier antog han, at den elektriske Kraft har sin Aarsag i en Udstrømning af »noget« fra Legemet under Gnidningen. § 255. Gilberts Resultater, som bleve offentliggjorde i hans Skrift »De magnete«, satte mange Fysikere i travl Virksomhed med at gentage hans Forsøg og føje ny Opdagelser til hans. Paa den Maade naaede man at indordne flere og flere Legemer i den »elektriske« og i den »uelektriske<' Gruppe, ligesom der ogsaa indvandtes andre interessante Oplysninger angaaende Elektriciteten. Særlig nævneværdig er, at Accademia del cimento opdagede, at naar et elektriseret Legeme føres hen i Nærheden af en Flamme, taber det sin Elektricitet. Men det var dog først med den berømte Magdeburger Borg- mester Otto v. Guericke, at Elektricitetslæren gjorde et betyde- ligt Fremskridt efter Gilberts Tid. Guericke var med sin Tilbøjelighed