Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stephan Gray.
307
mod den drejende Kugle, blev denne elektriseret, og pumpede
han derefter Luften ud af den (o: gjorde han Kuglens Hulrum til
et Torricellis Rum), fyldte den sig med Lys, der lignede Lyset
over Kviksølvet i Picards rystede Barometer. —
Vi skulle ikke paa dette Sted gaa nøjere ind paa Hawksbees
videregaaende Undersøgelser over det elektriske Lys i luftfortyndet
Rum. Der vil senere blive Lejlighed til at omtale denne Sags
Udvikling i vore Dage. —
Med Hawksbee afsluttes en første — den Gilbert-Guerickske —
Periode af Elektricitetslæren. Gilbert havde grundlagt denne Del
af Fysikken, og Guericke havde fremdraget saa vigtige Kends-
gerninger, at der var gode Betingelser for videre Forskning. Men
det gik kun langsomt fremad. Den elektriske Kraft var saa van-
skelig at fastholde, at det kun var dygtige Eksperimentatorer,
som fik Forsøgene til at lykkes, og selv om Gilberts Forsigtigheds-
regler bleve iagttagne, vare Virkningerne dog svage, kun det
elektriske Lysfænomen var let at erkende.
§ 258. Det næste Afsnit i Elektricitetslærens Historie ind-
ledes med en Opdagelse af Hawksbees Samtidige Stephan Gray,
Medlem af Royal Society. Som Hawksbee er han kun kendt
gennem sine videnskabelige Afhandlinger. Man ved om ham,
at han begyndte som Optiker, og at han var en flittig og ædruelig
Forsker. Af en tilfældig Bemærkning af hans Ven, Wheeler, som
var Præst men tillige Medlem af Royal Society, har man sluttet,
at han er født 1670, og han døde 1736.
Gray begyndte 1729 sine elektriske Undersøgelser med at
anstille de sædvanlige Gnidningsforsøg, hvortil han brugte et 2x/2
Fod langt og 2 Tommer vidt Glasrør, som var indsnævret paa
Midten, og han iagttog ligesom Guericke det gnedne Rørs Virk-
ning paa et Dun. — For at holde Støv ude, satte han Korkpropper
i Rørmundingerne, og han opdagede, at Korken blev elektrisk o:
tiltrak Dunet, naar han gned Glasset. Kork hørte til de i Gilberts
Forstand »uelektriske« Legemer. — Dette vakte hans Opmærk-
somhed, og han gav sig i Lag med Forsøg over den elektriske
Krafts Ledning. Han stak en Træpind ind i Korkproppen og
satte en Elfenbenskugle paa Pindens anden Ende. Gned han nu
Glasrøret, forplantede den elektriske Kraft sig gennem Korken og
Træpinden helt ud til Elfenbenskuglen. — Det samme gentog sig,
20*