Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

308 Gode og slette Ledere. da han tog Træpinden bort og forbandt Korken og Benkuglen med en Metaltraad. Paa den Maade ledede han Elektricitet 26 Fod gennem en Metaltraad, som hang ned fra en Balkon. For at faa en endnu længere Ledning tog Gray en Hampe- snor, som han understøttede med en tynd Traad, der gik ned fra et Søm. Hampesnorens ene Ende var fastgjort i Korkproppen, medens den anden var hæftet til Elfenbenskuglen. Men nu naaede Elektriciteten ikke ud til Kuglen, den løb bort ad Traaden til Sømmet og forsvandt. Det gik altsaa ikke an at ophænge den Ledning, hvorigennem Elektriciteten skulde forplante sig, paa denne Maade. § 259. Kort Tid derpaa var Gray paa Besøg hos den nævnte Præst Gran vil Wheeler, hvem han vilde vise sine Forsøg. Wheeler foreslog da, at de skulde forsøge at ophænge Hampesnoren i fine Silketraade, idet han tænkte, at ad en saadan tynd Traad kunde Elektriciteten ikke slippe bort. De anstillede et Forsøg, og det lykkedes fuldkomment, selv om de gjorde Led- ningen (o: Hampesnoren) 765 Fod lang, og derfor maatte ophænge den i mange Silketraade, Elektriciteten forplantede sig helt ud til Elfenbenskuglen gennem den lange Snor. — Men ved et af For- søgene brast en af de bærende Silketraade, og da de erstattede den med en fin Messingtraad, blev Forsøget forstyrret; nu gik nemlig Elektriciteten bort ad Messingtraaden. Gray og Wheeler overvejede disse Erfaringer nøje. Det blev dem klart, at der var stor Forskel paa Hampesnorens, Silke- traadens og Messingtraadens Evne til at lede Elektriciteten. Hampesnoren ledede Elektriciteten godt; Silketraaden ledede ikke Elektriciteten; men Messingtraaden ledede Elektriciteten endnu bedre end Hampesnoren, ti Elektriciteten forlod jo Hampesnoren for at gaa ad Messingtraaden. Ved fortsatte Undersøgelser fandt Gray, at der var en hel Række Legemer, der ligesom Hampesnoren og Metaltraaden ledede Elektriciteten godt, men der var ogsaa en anden Række Legemer, der ligesom Silke ledede Elektriciteten enten daarligt eller slet ikke. Gray fik altsaa ogsaa ligesom Gilbert Legemerne delte i to Grupper, nemlig de gode Ledere for Elektriciteten og de slette Ledere (o: de, som tilsyneladende ikke lede Elektriciteten). Og ved Sammenligning fandt han, at Gilberts »elektriske« Legemer