Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
Grays Betydning.
siger, at de »elektriske« Legemer ere slette Ledere. Det betyder,
at Elektriciteten ikke (eller da saa godt som ikke) forplanter sig
i dem. Opstaar der nu Elektricitet i en slet Leder derved, at den
gnides, da vil Elektriciteten holde sig i den og vanskelig ledes
bort, o: Legemet viser sig elektrisk.
Opstaar der derimod ved Gnidning Elektricitet i en god
Leder, vil man, naar der ikke er taget særlige Forholdsregler, ikke
mærke noget til Elektriciteten, ti den forsvinder straks, den ledes
øjeblikkelig bort fra den gode Leder, som altsaa viser sig uelektrisk.
Det blev senere godtgjort at alle Legemer kunne blive
elektriske ved Gnidning. Men vil man paa den Maade
elektrisere en god Leder f. Eks. en Metalplade, da maa man
fastgjøre den til en slet Leder, saa at Elektriciteten, som opstaar
i Metalpladen, ikke kan slippe bort. Holdes Pladen i Haanden,
gaar Elektriciteten øjeblikkelig over i Legemet og derfra ned
i Jorden.
§ 261. Gray førte Studiet af Elektriciteten et betydeligt
Skridt fremad. Han klarede nemlig Betingelserne for, at man
kan opbevare Elektriciteten i længere Tid og derved faa Lejlig-
hed til nøjere at udforske dens Virkninger. Selv naaede han ved
Hjælp af Silketraade og Harpikskager at bevare Elektriciteten i et
Legeme i hele 30 Dage.
Men Gray opdagede endnu en anden vigtig Ting. Han saa,
at det var ikke nødvendigt at Drengen (Fig. 203) skulde berøre
Glasstangen for at blive elektrisk. Det var tilstrækkeligt blot at
holde den gnedne Glasstang i Nærheden af hans Haand, han blev
da elektrisk over hele Legemet. — Vi skulle snart se den store
Betydning af denne Opdagelse, der først senere fik sin Forklaring.
Hvad Elektricitet var, o: hvad Aarsagen til den elektriske
Kraft var, havde Gray kun taagede Forestillinger om. Han kalder
Elektriciteten »noget, som gennemtrænger hele det elektriserede
Legeme«, noget, der fylder alle Legemets Porer. Dette Spørgsmaal
om Elektricitetens Natur blev der dengang og siden filosoferet
meget over. — Vi ville ikke her komme ind paa alle disse resul-
tatløse Overvejelser, men gaa den Vej, Historien har vist som den
eneste, ad hvilken man kan naa noget, nemlig at indsamle ny
Erfaringer om Elektriciteten.
§ 262. Grays Arbejder bleve offentliggjorte i Royal Societys
Skrifter, som paa den Tid læstes i de lærde Selskaber Europa